Nye menneske- AI-interaktioner. Hvordan ændrer kunstig intelligens den måde, vi betjener enheder på? | AI i erhvervslivet #22

Hvordan fungerer intelligente brugergrænseflader (IUIs) i tilfælde af AI-interaktioner?

Intelligente brugergrænseflader (IUIs) er grænseflader, der bruger AI-interaktionsteknikker til at forbedre menneskelig oplevelse med enheder. IUIs kan for eksempel genkende en brugers tale eller gestus, tilpasse sig præferencer baseret på analyse af tidligere AI-interaktioner eller hjælpe med at udføre opgaver. Målet er faktisk at skabe en intuitiv og naturlig måde at kommunikere med elektroniske enheder på, eller Natural User Interface (NUI). Selvom betjening af en sådan grænseflade også kræver læring, er det i sagens natur lettet, hvilket giver følelsen af, at alt sker naturligt, og at selve grænsefladen er usynlig.

I dag er berøringsgrænseflader de mest udbredte, og stemmegrænseflader er de mest udviklede. Lovende fremtidige udviklinger inkluderer gestusgenkendelse i VR og AR, smarte enheder og hjerne-maskine-grænseflader.

Eksempler på IUI-applikationer vedrører intelligente stemmeassistenter som Siri eller Alexa, som forstår spørgsmål stillet med stemmen og giver svar eller følger kommandoer. Andre eksempler er IUIs, der anvender sensorer til at spore kropsbevægelser, gestus eller blik for at kontrollere enheder. De har:

• Naturlig sprogbehandling (NLP) til at forstå og skabe tale,
• Billedgenkendelse (Computer vision) til at fortolke visuelle materialer,
• Maskinlæring (ML) til at genkende mønstre og forudsige brugeradfærd.

Du kan anvende maskinlæring blandt andet til at fortolke hjernebølger fanget af smarte hovedtelefoner. Denne løsning er udviklet af Neurable for at skabe hovedtelefoner dedikeret til arbejde, som registrerer fokusmomenter og muliggør præcis bestemmelse af det optimale tidspunkt og betingelser, der fremmer koncentration. Desuden, i perioder med koncentration, dæmper Neurables hovedtelefoner automatisk indkommende opkald og giver dig mulighed for at springe til den næste sang, du lytter til, med dine tanker.

Kilde: Neurable (https://neurable.com/headphones)

Forretningsapplikationer af berøringsgrænseflader

Berøringsgrænseflader er ekstremt populære på grund af deres alsidighed. Derfor er erhvervslivet hurtigt gået ud over smartphones og husholdningsapparater. De er stadig mere almindelige i billet- eller snackautomater, låse og lufthavnsporte.

Tryk, svej, træk, langtryk – disse er blot nogle af de gestus, der dominerer vores digitale oplevelse. Med dem kan vi både skrive på et tastatur vist på skærmen, trykke på knapper og navigere gennem bevægelserne af en eller flere fingre, eller endda hele hånden.

Ved hjælp af AI er berøringsenheder blevet mere standard, idet de fuldender bevægelser, der ikke genkendes korrekt af enheden. De kombinerer data fra berøringsgrænsefladen med gestus genkendt af kameraet, hvilket forbedrer brugervenligheden og uopdageligt øger fornøjelsen og sikkerheden ved at bruge enhederne.

Tre-dimensionale gestus, virtuel virkelighed og augmented reality med AI-interaktioner

Takket være gestusgenkendelse opererer vi i stigende grad kun med bevægelse i berøringsløse AI-interaktioner med døre, håndvaske eller bilskærme. Bilindustrien gør også sin anvendelse udbredt. BMW introducerede for eksempel for nylig en gestuskontrolfunktion med en berøringsløs skærm til at håndtere bilens lydstyrke, opkald og andre funktioner.

Det er også værd at bemærke softwaren til berøringsløs betjening af enheder tilgængelig på offentlige steder. På markedet kan du finde:

• TouchFree – programmering, der gør det muligt for virksomheder at opgradere eksisterende Windows-baserede kiosker og berøringsskærme til berøringsløs gestuskontrol,
• Banuba – en løsning til gestusbaseret betjening i rummet, såsom at vælge et produkt ved at pege med fingeren eller tilføje til en indkøbskurv med en tommelfinger-op gestus, som vil være særligt praktisk i butikker med augmented reality-teknologier, hvor du kan prøve virtuelle tøj, for eksempel,

Kilde: Banuba (https://www.banuba.com/solutions/touchless-user-interface)

Faktisk spiller AI-interaktioner en nøglerolle i gestuskontrol i virtuel virkelighed (VR) og augmented reality (AR). AI-funktioner her til at genkende kropsposition og fortolke bevægelser og gestus fra brugerne, hvilket gør det muligt for dem at interagere naturligt med virtuelle objekter og miljøer med deres hænder eller controllere. Et eksempel er Oculus Quest 2, VR-briller udstyret med kameraer, der sporer håndbevægelser for intuitivt at kontrollere objekter i den virtuelle verden. VR- og AR-funktioner i erhvervslivet til:

• træning og simulationer, hvor gestuskontrol muliggør mere naturlig og intuitiv AI-interaktion,
• 3D-modellering under design- og ingeniørarbejde, herunder i et team, der ikke er placeret i et enkelt fysisk rum,
• shopping og e-handelspræsentationer – virksomheder bruger AR til at skabe interaktive shoppingoplevelser, hvor kunderne kan bruge gestus til at gennemse produkter og information.

Et af de nyeste eksempler på anvendelse af AI-interaktioner til gestuskontrol i VR og AR er Apple Vision Pro. Det er en rumlig computer enhed, der ikke har nogen hardware kontrolmekanisme. I stedet er Vision Pro afhængig af øjesporing og håndgestus for at give brugerne mulighed for at manipulere objekter i det virtuelle rum foran dem.

Kilde: Apple (https://www.apple.com/newsroom/2023/06/introducing-apple-vision-pro/)

Apple Vision Pro har gestus som tryk, dobbelttryk, klem og træk, samt to-hånds gestus som zoom og drej. Disse gestus gælder for forskellige handlinger, såsom at vælge og manipulere objekter, rulle, flytte vinduer og justere deres størrelse.

Stemmebetjeningsenheder og software – hvordan bruger man dem i sin virksomhed?

Den voksende rolle af kunstig intelligens betyder, at flere og flere enheder og applikationer også anvender stemmebrugergrænseflader (VUI). De har teknologier, der konverterer tale-til-tekst (STT) og tekst-til-tale (TTS).

Stemmebetjening er allerede meget udbredt i erhvervslivet til:

• Kundeservice – kunden kan tale med intelligente produkt- og marketingstemmebots, såsom Inteliwise (Efecte),
• oprettelse af dokumenter – for eksempel med Google Docs Voice Typing, som gør det muligt for brugere at diktere tekst direkte ind i et dokument,
• afholdelse af internationale møder – stemmegrænsefladen gør det muligt at oversætte din tale i realtid med en automatisk oversætter, ved at bruge Google Translate under Google Meet-samtaler, eller ved at bruge et dedikeret værktøj som Verbum.ai.

Kilde: Verbum.ai (https://verbum.ai/).

Mange mennesker bruger også stemmebetjening af bilens software, for eksempel til at indstille en navigationsdestination, og til at kontrollere smarte enheder til at styre kontorbelysning.

Fremtiden for AI-interaktioner, eller hjerne-maskine-grænseflade

Den ideelle måde at interagere med AI-enheder ville være naturlig, det vil sige helt usynlig for brugeren. Og dette er ikke ren fantasi. Der er allerede prototyper af hjerne-maskine-grænseflader, der fungerer med uhørt hastighed, der ligner elektronisk telepati.

Det mest avancerede arbejde med hjerne-computer-grænsefladen, eller brain-computer interface (BCI) udføres af Neuralink. Dette er et firma, der udvikler en grænseflade kaldet “The Link,” som allerede er i klinisk test.

Kilde: Neuralink (https://neuralink.com/)

The Link er en møntstørrelse chip, der kirurgisk implanteres under kraniet, hvor den forbinder til tynde ledninger kaldet neurale tråde, der strækker sig til forskellige dele af hjernen.

Neurale tråde indeholder elektroder, der kan registrere og stimulere hjerneaktivitet, hvilket gør det muligt at dekode og kode neurale signaler og sende information til og fra en computer eller mobil enhed.

The Link implanteres af en neurokirurgisk robot og muliggør derefter kontrol af en app, der lader brugeren manipulere et tastatur og mus med deres tanker.

Sådanne fremadskuende løsninger rejser dog lige så mange håb som bekymringer. På den ene side vil man kunne tænke: “Jeg vil poste en note på sociale medier om en virksomhedsevent med et portrætfoto af CEO’en taget under åbningen af mødet.” På den anden side – hvordan sikrer vi, at forbindelsen ikke aflytter vores private tanker?

Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bi-fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest.