At beskytte et brands image og omdømme er en af de vigtigste grunde til, at virksomheder bør tage indholdsmoderation alvorligt. Upassende eller stødende materialer kan nemt fremmedgøre kunder, underminere tilliden til virksomheden og efterlade en varig negativ indvirkning online. Uden ordentlig moderation kan skadeligt indhold sprede sig hurtigt online.
Som mange tilfælde har vist, kan selv en enkelt kontroversiel publikation skabe en mediestorm. I 2017 stod Amazon over for en bølge af kritik, da deres platform viste dybt forstyrrende indhold, der glorificerede nazisme og Holocaust. Lignende skandaler ramte brands som Walmart, Sears og Nordstrom, da deres online butikker solgte tøj med racistiske symboler. Uden effektiv moderation kan dette føre til boykotter, økonomiske tab og alvorlig skade på omdømmet.
Indholdsmoderation hjælper virksomheder med at opretholde ønskede standarder og værdier på tværs af alt det materiale, de offentliggør. Dette er især vigtigt i dagens digitale tidsalder, hvor virksomheder sigter mod at fremme engagerede online fællesskaber omkring deres brands. Åbne diskussionsfora bliver et let mål for spammerne, trollene og hadere. Ordentlig moderation hjælper med at skabe et sikkert, venligt rum for værdifulde interaktioner.
Når man taler om indholdsmoderation, er det vigtigt at skelne mellem to hovedtilgange – præ-moderation og post-moderation. Begge har deres fordele og udfordringer.
Præ-moderation handler om at gennemgå og godkende indhold, før det offentliggøres. Denne tilgang giver fuld kontrol over, hvad der vises online under et brands navn. Ulempen er den tidskrævende proces, som forsinker offentliggørelsen af indhold. I en æra med sociale medier og den forventede hurtige respons fra brands kan dette udgøre en betydelig udfordring.
På den anden side fokuserer post-moderation på at gennemgå allerede offentliggjort indhold og fjerne uønsket materiale. Selvom denne type moderation ikke bremser offentliggørelsesprocessen, bærer den risikoen for, at upassende indhold cirkulerer på internettet i en vis periode, før det bliver adresseret. Dette kan udsætte brandet for kritik og yderligere spredning af skadeligt materiale.
At kombinere begge metoder synes at være den optimale løsning – automatisering ved hjælp af kunstig intelligens kan betydeligt fremskynde præ-moderation, mens menneskelige moderatorer fokuserer på mere komplekse sager inden for post-moderation.
En vigtig overvejelse er at beslutte, hvilke typer indhold der skal undergå moderation. Dette kan inkludere:
Traditionel, menneskelig indholdsmoderation bliver en stadig mere udfordrende opgave i en tid med allestedsnærværende sociale medier og den enorme mængde genereret indhold. Som forskning fra det amerikanske luftvåben har vist, skal militæret hver måned gennemgå cirka 750.000 indlæg på Facebook, Twitter og andre platforme. Manuel moderation af et sådant volumen af indhold ville være ekstremt tidskrævende og kostbart.
Her træder værktøjer baseret på kunstig intelligens og maskinlæring ind. De kan revolutionere moderationsprocessen, da de kan automatisere den og skalere den med høj præcision.
En vigtig fordel ved AI er dens evne til straks at analysere enorme mængder data – tekst, billeder, video – og nøjagtigt klassificere det som passende eller uønsket. Desuden bliver maskinlæring-baserede systemer bedre til denne opgave med hver yderligere dataprøve, de behandler.
Implementering af AI-værktøjer til indholdsmoderation giver virksomheder mulighed for at automatisere og fremskynde processen. I stedet for manuelt at gennemgå indhold kan avancerede algoritmer hurtigt identificere potentielt problematiske materialer, hvilket sparer tid og penge sammenlignet med traditionelle metoder.
Kilde: DALL·E 3, prompt: Marta M. Kania (https://www.linkedin.com/in/martamatyldakania/)
Der findes flere avancerede AI-baserede værktøjer på markedet, der effektivt kan hjælpe organisationer i indholdsmoderationsprocessen. Lad os tage et nærmere kig på to førende løsninger: OpenAI Moderation Endpoint og ClarifAI.
OpenAI Moderation Endpoint (https://platform.openai.com/docs/guides/moderation) er et indholdsklassificeringssystem udviklet af OpenAI, skaberne af ChatGPT. Det er specifikt designet til at identificere en bred vifte af uønsket eller skadelig indhold såsom vold, had, nøgenhed, stoffer eller spam.
Hvordan fungerer dette værktøj? Først indsender brugeren tekst, et billede eller en kort beskrivelse af en video til systemet. Derefter analyserer avancerede sprog- og visionsmodeller dette indhold for tilstedeværelsen af uønskede elementer. Som resultat modtager brugeren en detaljeret rapport med en numerisk vurdering og en liste over kategorimærker, der angiver, om materialet er uønsket.
Den vigtigste fordel ved OpenAI Moderation er dens skalerbarhed og hastighed. Systemet kan generere titusinder af vurderinger pr. sekund, hvilket muliggør nem integration med selv de mest belastede datastreams genereret af store virksomheder. Som et resultat muliggør denne løsning effektiv og omkostningseffektiv indholdsmoderation i en hidtil uset skala.
Kilde: OpenAI (https://platform.openai.com/docs/guides/moderation/quickstart)
Et andet bemærkelsesværdigt AI-værktøj til moderation er ClarifAI (https://www.clarifai.com/). Det specialiserer sig i at analysere og klassificere billeder og videoindhold for tilstedeværelsen af uønsket eller følsomt materiale. Den avancerede computer vision (CV) teknologi, der anvendes her, kan genkende en bred vifte af emner – fra vold, stoffer og pornografi til mere subtile problemer som alkoholforbrug eller tobaksbrug.
ClarifAI bruges i dag af hundreder af virksomheder verden over, herunder giganter som Canva, P&G og Humana, til effektivt at moderere billeder og videoer. Platformen tilbyder AI-modeller, der kan tilpasses til at imødekomme specifikke forretningsbehov.
Efterhånden som virksomhedernes digitale tilstedeværelse fortsætter med at vokse, og brands udvider deres online rækkevidde, bliver det en nøgleudfordring at håndtere det indhold, der offentliggøres under deres navn. Effektiv og skalerbar moderation af dette indhold er afgørende for at beskytte brandets omdømme og image.
AI-værktøjer som OpenAI Moderation og ClarifAI hjælper med at automatisere og fremskynde moderationsprocesser, hvilket tilbyder imponerende nøjagtighed, samtidig med at omkostningerne reduceres betydeligt. De muliggør skalering af moderation ud over, hvad mennesker alene kan opnå.
Selvfølgelig betyder dette ikke, at menneskelige moderatorer vil blive helt overflødige. De vil stadig være nødvendige for mere komplekse analyser og løsning af tvivlsomme sager. Men ved intelligent at kombinere menneskelige og maskinelle kapaciteter kan virksomheder opbygge et virkelig effektivt og fremtidssikret indholdsmoderationssystem.
Implementering af AI i indholdsmoderation er et skridt, som hvert moderne brand bør overveje i dag. Det er et nøgleværktøj til at sikre online sikkerhed, beskytte omdømme og opretholde høje standarder.
Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier-fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest, TikTok.
JavaScript-ekspert og instruktør, der coacher IT-afdelinger. Hans hovedmål er at hæve teamproduktiviteten ved at lære andre, hvordan man effektivt samarbejder, mens man koder.
I en tid med digital transformation har virksomheder adgang til en hidtil uset mængde data…
Vidste du, at du kan få essensen af en fler timers optagelse fra et møde…
Forestil dig en verden, hvor dit firma kan skabe engagerende, personlige videoer til enhver lejlighed…
For fuldt ud at udnytte potentialet i store sprogmodeller (LLMs) skal virksomheder implementere en effektiv…
I 2018 havde Unilever allerede påbegyndt en bevidst rejse for at balancere automatiserings- og augmenteringsevner.…
Forestil dig et futuristisk scenarie, hvor et avanceret kunstigt intelligenssystem bringer ethvert billede, foto eller…