5 Beviste Forretningsmodeller for Startups

I dag vil vi fokusere på den indledende fase af virksomhedens udvikling – start-ups. Vi vil forsøge at finde ud af, hvilken forretningsmodel der fungerer bedst for denne specifikke fase af brandudvikling. Hvis du er nysgerrig på dette emne, så læs vores artikel og find ud af om fem dokumenterede forretningsmodeller for start-ups.

Forretningsmodeller for Startups – indholdsfortegnelse:

• Hvad er en forretningsmodel?
• 5 Dokumenterede Forretningsmodeller for Startups

Hvad er en forretningsmodel?

Først bør vi definere en forretningsmodel som en måde, hvorpå en organisation (f.eks. en virksomhed) skaber, leverer og monetiserer sin værdi gennem produkter eller tjenester.

I hvert tilfælde kræver forretningsmodellen tilpasning af aktiviteter, der er karakteristiske for dens organisation. For eksempel vil en virksomhed i e-handelssektoren implementere en anden model end den, der opererer stationært, og den, der leverer et fysisk produkt, vil fungere anderledes end den, der tilbyder digitale varer.

Udviklingsstadiet for en given virksomhed er også vigtigt for valget af en forretningsmodel.

5 Dokumenterede Forretningsmodeller for Startups

1. Platform

I dag er platforme en særligt attraktiv forretningsmodel – både med hensyn til kundernes behov og de tilgængelige værktøjer.

De tidligere værdsætter muligheden for at træffe beslutninger baseret på data, der er samlet ét sted, hvilket øger deres bevidsthed og nøjagtighed i valgene, og sparer tid og penge. På den anden side, fra perspektivet af en ung virksomhed, vil en platform, hvis den er korrekt målrettet, generere trafik – da interessen for den vokser sammen med interessen for en bestemt type transaktioner, den formidler.

Den kan også bruge et abonnementsbaseret system, så den vil minimere omkostningerne og tiden, der kræves for implementering, og eventuelle tekniske problemer vil blive løst af softwareudbyderen.

Populære mærker, der bruger denne forretningsmodel, inkluderer Amazon, eBay, Airbnb og Vinted, blandt andre.

2. Freemium

Freemium modellen går ud på at tilbyde kunder produkter i to varianter parallelt: grundlæggende og avanceret, hvor den første er tilgængelig gratis og mangler visse funktionaliteter, der er tilgængelige i premiumversionen. Det er en model, der fokuserer på at interessere publikum for produktet ved direkte at tilbyde dem at bruge produktet i et begrænset omfang.

I dette tilfælde er det meget vigtigt at balancere dygtigt mellem de to varianter af produktet – den grundlæggende, på trods af sin begrænsede anvendelighed, skal være tilstrækkelig succesfuld til at opmuntre brugeren til at prøve den udvidede version. Dog ikke i en grad, så overgangen til den betalte version virker unødvendig.

Spotify og YouTube, blandt andre, bruger denne forretningsmodel.

3. Abonnement

Dette er en forretningsmodel, der anvendes af både digitale og fysiske produktudbydere. Den gør det muligt at opbygge en kundebase, der giver regelmæssige, periodiske indtægter.

Attraktiviteten af denne model bygger på bekvemmelighed tilbudt til forbrugerne (f.eks. frisk mad leveret regelmæssigt til hjemmet), en lavere pris (f.eks. prisen på en bil leveret under en abonnementsmodel vs. prisen på at købe sin egen bil) eller adgang til det nyeste indhold (f.eks. i tilfælde af platforme, der tilbyder adgang til filmproduktioner og serier).

Spotify, BookBeat og Netflix, for eksempel, opererer på denne forretningsmodel.

4. DIY

En interessant forretningsmodel for start-ups kan også være DIY (gør det selv). Det er værd at være opmærksom på i konteksten af den voksende interesse for personaliserede varer og tjenester inden for den såkaldte oplevelsesøkonomi.

Kunden, der påvirker det endelige produkt, viser et markant øget niveau af tilfredshed med det. Personlige produkter er ikke kun meget populære, men de reducerer også produktionsomkostningerne og opfattes af kunderne som mere værdifulde, og dermed dyrere, når det kommer til prisniveauer.

Et eksempel på brugen af denne forretningsmodel er f.eks. smykkemærket Lilou, som tilbyder kunderne muligheden for personlig gravering, eller Obag, som muliggør tilpasning af materiale, form og finish af tasker.

5. On-demand

Start-ups, der bruger denne forretningsmodel, imødekommer forventningerne fra moderne kunder, for hvem tilgængeligheden af produktet, muligheden for at bruge det så hurtigt som muligt og manglen på langsigtede forpligtelser er vigtige.

Derfor er det kommunikations- og distributionskanalerne, der er i fokus for iværksættere, der beslutter at implementere det. En dårligt designet brugeroplevelse på dette område ødelægger chancen for forretningssucces.

Blandt de mærker, der er orienteret omkring denne forretningsmodel, er Uber og Glovo.

Du har lige læst om dokumenterede forretningsmodeller for startups. Læs også: Hvordan promoverer man en startup? Vore idéer.

Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier-fællesskab på Facebook og Twitter.