Konvergent vs divergent tænkning: hvad er forskellen?

Oftere og oftere, når ledere vælger personer til specifikke teamroller eller stillinger, lægger de ikke kun vægt på deres færdigheder, men også på deres personlighedstyper. Ofte bliver kandidater allerede i rekrutteringsfasen bedt om at udfylde personlighedstest, der er designet til at afsløre deres motivationer, interesser og måde at interagere med mennesker og situationer på. I dag vil vi se på konvergent og divergent tænkning. Hvad er forskellene mellem dem, og hvordan kan de påvirke din præstation? Læs videre for at finde ud af mere.

Konvergent vs divergent tænkning – indholdsfortegnelse:

1. Hvad er konvergent tænkning?
2. Hvad er divergent tænkning?
3. Konvergent vs divergent tænkning
4. Er divergent tænkning bedre end konvergent tænkning?
5. Kan du udvikle divergent tænkning?
6. Sammenfatning

Hvad er konvergent tænkning?

Konvergent tænkning koncentrerer sig om at finde kun ét svar på et bestemt problem eller spørgsmål. I dette tilfælde er der ikke plads til tvetydighed. Selvfølgelig bliver forskellige alternativer testet under beslutningsprocessen, men til sidst handler det om at identificere den eneste, korrekte løsning.

Karakteristika ved konvergent tænkning

En konvergent tænker indsnævrer mulighederne under processen for endelig at få én mulighed. Hvad er karakteristikaene ved konvergerende tænkere?

• Hastighed – konvergerende tænkere handler hurtigt. De søger kun én løsning på problemet og undrer sig ikke over, om en anden metode ville være bedre. Hvis det viser sig at være effektivt, vil det blive implementeret.
• Logik – konvergerende tænkere er meget logiske. De spilder ikke tid på at søge efter nye løsninger eller implementere innovative metoder. De har en specifik, etableret handlingsplan.
• Nøjagtighed – konvergerende tænkere følger en fastlagt strategi og opfatter den som den eneste rigtige handling.

Hvad er divergent tænkning?

Et af buzzwordsene bag divergent tænkning er kreativ tænkning. Der er noget i det. Divergent tænkning handler ikke om at være specifik i beslutningsfasen. Forskellige muligheder, selv dem der tilsyneladende ikke er relateret til emnet, udforskes gennem hele processen.

Det er forbundet med større frihed, mangel på begrænsninger og søgen efter nye muligheder. I dette tilfælde er det udelukket at følge den veltrådte sti. Her behandles hver sag individuelt, og forskellige perspektiver tages i betragtning. Divergente tænkere udmærker sig i innovative miljøer, hvor alle kan dele deres tanker og ideer, der kan løse et bestemt problem. Med en sådan mangfoldighed af perspektiver er det lettere at komme op med en innovativ løsning.

Karakteristika ved divergent tænkning

Divergente tænkningsevner giver dig mulighed for at skabe noget nyt og progressivt. Udover at være ekstremt kreative antages det, at divergente tænkere har følgende karakteristika:

• Nyfikenhed – for at følge din egen vej og udforske det uudforskede er det vigtigt at være nysgerrig. Divergente tænkere er nysgerrige efter at teste nye løsninger.
• Fleksibilitet – divergente tænkere er i stand til at se på et problem fra forskellige perspektiver og justere løsningen til den skiftende situation og nye udfordringer.
• Resourcefulness – divergente tænkere er opfindsomme og dygtige til brainstorming. Brainstorming-sessioner giver dem mulighed for at producere en mængde potentielle ideer, der kan udforskes yderligere. Det er bestemt meget sværere end at følge de sædvanlige mønstre, men i sidste ende kan det føre til noget virkelig innovativt og banebrydende.
• Villighed til at tage risici – hver divergent tænker er en risikotager. At skabe noget nyt er uadskilleligt forbundet med at acceptere risiko og være i stand til at håndtere det.

Konvergent vs divergent tænkning

Først og fremmest skal det påpeges, at disse to tilgange er helt forskellige, men det er umuligt at sige, at nogen af dem er bedre. De varierer i praktisk talt hver eneste aspekt. Ideen med konvergent tænkning er at få én specifik løsning på et problem, uden nogen alternativer eller backup-plan. Divergent tænkning, derimod, involverer at udforske forskellige muligheder og skabe innovative ideer.

Situationen ser lignende ud, når det kommer til at gentage de anvendte processer. I tilfælde af konvergent tænkning, hvis vi støder på et problem, der ligner det for nylig analyserede, vil de samme metoder blive brugt igen. Da de fungerede dengang, vil de også fungere nu. Den afprøvede metode vil være tilstrækkelig. Hvad angår divergent tænkning, er hver sag en ny sag. Der er altid en chance for at lave nogle forbedringer eller finde en helt ny løsning. Derfor er det udelukket at følge den veltrådte sti eller fastlagte procedurer.

Det kan observeres, at divergent tænkning er en meget fleksibel tilgang, hvilket ikke kan siges om konvergent tænkning. I dette tilfælde er noget enten sort eller hvidt. Der er ikke plads til tvetydighed eller halvmål her.

Et eksempel på at løse et problem ved hjælp af forskellige typer tænkning

Problem: en defekt computer

• At løse et problem ved at tænke konvergent – hvis en computer går i stykker i en virksomhed, skal man ringe til en person fra den tekniske afdeling for at få den repareret.
• At løse et problem ved at tænke divergent – divergente tænkere vil bruge et opkald til en person fra den tekniske afdeling som en sidste udvej. De vil først tænke over, hvad der kunne have været årsagen til problemet, tjekke om den bestemt er tilsluttet, forsøge at nulstille den og lede efter løsninger på online fora.

Er divergent tænkning bedre end konvergent tænkning?

Mange mennesker mener, at en bestemt type tænkning vil fungere bedre i en given branche, f.eks. at divergent tænkning vil være ideel i den kreative industri og vil vise sig at være effektiv til at generere ideer. Vi antager derimod, at det er bedst at kombinere begge tilgange.

Divergent tænkning vil være perfekt i den indledende fase af idéudvikling. Derfor virker det fornuftigt at indføre en innovationskultur i virksomheden og involvere forskellige mennesker i processen. Menneskelig kapital er et stort potentiale, der ofte ikke udnyttes. Med forskellige teammedlemmer til rådighed kan du regne med forskellige ideer og synspunkter.

En bred liste over ideer genereret under brainstorming-sessionen er kun begyndelsen. Konvergent tænkning vil hjælpe med at organisere det og tilpasse det til de aktuelle behov. Vi ved, at hvert projekt har visse begrænsninger, f.eks. i forhold til budget, antal involverede personer eller tidsramme. At tilpasse ideer til disse muligheder er en opgave for en konvergent tænker.

Kan du udvikle divergent tænkning?

Divergent tænkning er en værdifuld færdighed, der kan hjælpe dig med at komme op med forskellige innovative løsninger. Men kan du lære at tænke divergent? Kan en konvergent tænker blive en divergent? Bestemt, det vil være lettere for nogle mennesker, og andre vil skulle arbejde lidt mere på deres færdigheder, men det kan lade sig gøre! Du kan dog ikke undgå noget praksis. Tjek hvad du kan gøre for at arbejde på din kreativitet.

Divergent tænkning kræver, at du ser på velkendte objekter eller opgaver fra et helt andet perspektiv. Du kan øve denne færdighed hver dag, på alt omkring dig. Prøv at finde nye løsninger til objekter, du bruger dagligt, og tag et friskt blik på dem.

En god måde at øve divergent tænkning på er at organisere en brainstorming-session. I en stor gruppe mennesker vil det helt sikkert være lettere for dig at komme op med ideer, især hvis der er en meget kreativ person blandt deltagerne. Alt, hvad du skal gøre, er at være åben for processen.

Hvis du vil bruge divergent tænkning, så vurder ikke løsningen med det samme. Tag en “hvad nu hvis”-tilgang. Husk, at du i dette tilfælde kan generere en hel masse ideer, og den bedste måske ikke er så åbenlys ved første øjekast. For at filtrere ideer, brug i stedet en konvergent tilgang.

Det vil bestemt være lettere for dig at bruge divergent tænkning hvis du er lidt af en risikotager. Prøv nye løsninger, selvom de virker ineffektive i starten. Giv dig selv en chance, og måske vil resultatet overraske dig.

Sammenfatning

Som du kan se, er det umuligt at sige, hvilken tænkestil der er bedre. Ideelt set bør du være i stand til at finde en balance mellem de to, bruge dem ombytteligt og tilpasse dem til specifikke situationer.

Læs også: Hvad er asynkron kommunikation?

Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier-fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest, TikTok.