Udforskning af inferensens stige. 6 trin mod klarere tænkning

Disse er blot eksempler på typisk katastrofetænkning, det vil sige tendensen til at fortolke begivenheder på en negativ måde eller på en måde, der bekræfter vores værste frygt. Folk katastroferer både i deres personlige og professionelle liv, og dette fører dem til at træffe forkerte beslutninger. Du kan stoppe med at katastrofere ved at række ud efter værktøjet kaldet inferensens stige. I dagens indlæg vil vi forklare, hvad det handler om, og hvorfor det kan vise sig at være nyttigt. Læs videre for at finde ud af mere.

Hvad er inferensens stige?

Begrebet inferensens stige blev udviklet af Chris Argyris, en amerikansk forretningsmand og professor i psykologi og økonomi ved Harvard Business School og Yale School of Management. Han introducerede det sammen med Peter Senge i sin bog The Fifth Discipline: The Art and Practice of the Learning Organization, som udforskede, hvorfor vi træffer dårlige beslutninger på arbejdspladsen.

De fandt, at vi som mennesker har en ubevidst tendens til at placere situationer, der sker for os, i en negativ kontekst, hvilket er en naturlig mekanisme i hjernen for at sikre, at kognitive huller bliver fyldt. Den inferensens stige, de udviklede, giver på sin side en måde at bevidst udvide ens syn på virkeligheden.

Hvad er de 6 trin i inferensens stige?

Udviklet af Argyris og Senge består inferensens stige af seks trin, og hver af dem er lige vigtig. Du skal dog huske, at vores overbevisninger har en betydelig indflydelse på, hvordan vi ser på virkeligheden, og ofte fører os til at træffe forkerte beslutninger. At gennemgå hele den proces, der er beskrevet nedenfor, er en måde at undgå det på:

• Fakta – vi observerer noget, der sker i verden. Vores observation bør være så objektiv som muligt og fri for bias (både bevidst og ubevidst).
• Fortolkning – vi giver mening til det, vi observerer. Vores fortolkninger kan formes af vores erfaringer, overbevisninger og forventninger.
• Antagelser – baseret på vores fortolkning gør vi visse antagelser om, hvad der sker, som kan være både eksplicitte og implicitte.
• Konklusioner – baseret på vores antagelser drager vi konklusioner om, hvad der sker (positive/negative, nøjagtige/unøjagtige osv.).
• Overbevisninger – vores refleksioner former vores overbevisninger om verden.
• Handlinger – til sidst tager vi handlinger eller træffer beslutninger, som kan have både en negativ og positiv indflydelse på os eller andre.

Fordele ved inferensens stige

De ovenfor beskrevne trin illustrerer perfekt, hvordan vi danner vurderinger, der ofte ikke har noget at gøre med virkeligheden. At være opmærksom på dette kan derfor blive et nyttigt værktøj til at forbedre vores kritiske tænkning (hjælpe os med at forstå, hvordan vi drager konklusioner, og hvordan de fører os til at tage visse handlinger).

Det kan også hjælpe os med at træffe klogere beslutninger og samtidig overveje alle mulige fortolkninger og antagelser, så vi kan se nye muligheder og løsninger. Inferensens stige er også et fremragende værktøj til at identificere og teste vores overbevisninger og dermed undgå indflydelsen fra ubevidst bias.

Sammenfatning

Inferensens stige kan hjælpe os med at forbedre vores logiske og kritiske tænkefærdigheder, hvilket ikke vil gå ubemærket hen i både personlige og professionelle liv (især når det kommer til relationer med andre mennesker). At træffe beslutninger, løse problemer, forhandle – dette er blot nogle få eksempler, hvor inferensens stige kan være nyttig.

At bruge inferensens stige kræver dog en indsats for at vurdere situationen objektivt og spørge os selv, hvad vi ledes af (følelser eller fornuft, fakta eller spekulationer?). Dette er den eneste måde at undgå at springe til forhastede konklusioner, som kan føre os til at træffe forkerte valg.

Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier-fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest, TikTok.