Kunstig intelligens er et sæt af teknologier og metoder, der gør det muligt for maskiner at efterligne menneskelige kognitive evner. AI-systemer kan lære og løse problemer på måder, der i stigende grad ligner menneskers. En nøglefunktion spilles af maskinlæring og dyb læring, som gør det muligt for algoritmer at optimere sig selv baseret på data.
Anvendelserne af AI er næsten ubegrænsede:
Dette er en sand revolution, der ændrer ansigtet på mange industrier. AI giver virksomheder mulighed for at automatisere processer, bedre forstå kunder eller udvikle nye produkter. Teknologien medfører dog også risici – derfor behovet for regulering.
Når du implementerer AI-løsninger i din virksomhed, skal du være opmærksom på de nuværende reguleringer relateret til brugen af kunstig intelligens. De vigtigste af disse er:
Ophavsret beskytter skaberes personlige og ejendomsmæssige rettigheder. I mange lande kan kun menneskeskabte værker være omfattet af dens beskyttelse. Som følge heraf har advokater tendens til at fortolke, at værker, der udelukkende er skabt af AI i en automatiseret proces, ikke er underlagt ophavsret, selvom kunstig intelligens normalt ikke er i stand til at skabe indhold uden menneskelig samarbejde.
I forretningskonteksten er de reguleringsmæssige bekymringer relateret til ophavsret:
30. oktober 2023 markerede den første dom i den berømte sag om ophavsretskrænkelse, der blev anlagt af tre amerikanske kunstnere, Sarah Anderson, Kelly McKernan og Karla Ortiz, mod de tre virksomheder bag de førende billedgeneratorer Midjourney, Stable Diffusion og Dream Up.
Kunstnerne skrev i deres retssag, at kunstig intelligensmodeller blev undervist på deres værker uden deres tilladelse, og dermed kunne generere værker, der kopierer deres værker og krænker deres ophavsret. Retten afviste dog deres krav i en 28-siders afgørelse, hvor den blandt andet udtalte, at i USA skal ophavsret registreres for at kunne sagsøge for påstået krænkelse. Kunstnerne var ikke i stand til at identificere, hvilke af deres værker der var inkluderet i et datasæt af billeder downloadet fra internettet og brugt til at træne kunstig intelligens.
Databeskyttelsesloven (RODO) regulerer behandlingen af personoplysninger, som er centralt for mange AI-applikationer. AI-systemer indsamler ofte og behandler enorme mængder data, hvilket udfordrer virksomheder til at sikre deres sikkerhed. For iværksættere betyder dette ikke kun at sikre de indsamlede oplysninger, men også at sikre deres gennemsigtige behandling og ansvarlighed gennem hele processen. I praksis kræver det implementering af effektive sikkerhedsmekanismer og passende datastyringsprocedurer for at sikre, at privatlivets fred beskyttes, og brugernes rettigheder respekteres.
Der udvikles i øjeblikket nye reguleringer for at lette krav om erstatning for skader forårsaget af AI-systemer. Det centrale spørgsmål her er spørgsmålet om civilretligt ansvar – om producenten, brugeren eller systemet selv er ansvarlig for AI’s handlinger. Ventende reguleringer kan indføre sådanne løsninger som:
AI-revolutionen er en mulighed for små virksomheder – takket være nye teknologier kan de konkurrere med de store aktører. Implementeringen af avancerede AI-værktøjer indebærer dog at opfylde strenge juridiske standarder. Og dette kræver økonomiske udlæg og viden, som små aktører ikke altid har råd til.
Derfor er det vigtigt for mindre iværksættere at sætte sig ind i nuværende og planlagte reguleringer på forhånd – dette vil give dem mulighed for at minimere juridiske risici og implementere AI ansvarligt. Det er værd at benytte sig af tjenester fra advokater, der specialiserer sig i nye teknologier.
Kilde: DALL-E 3, prompt: Marta M. Kania (https://www.linkedin.com/in/martamatyldakania/)
Hvad er de juridiske dilemmaer ved implementering af AI i praksis? Her er eksempler:
Som du kan se, indebærer tilsyneladende urelaterede tekniske spørgsmål overholdelse af adskillige reguleringer. Og disse er kun udvalgte eksempler, der er tættest på nutidens forretningsrealitet.
Hvad kan specifikt give ejere af mindre virksomheder, der implementerer avancerede AI-systemer, søvnløse nætter? Disse er primært:
Disse er grundlæggende dilemmaer, som virksomheder står over for, når de implementerer avancerede løsninger baseret på kunstig intelligens.
Love, der regulerer brugen af kunstig intelligens, er stadig under udvikling i mange lande. Med tvang vil det kun være muligt at sikre overholdelse af AI-reguleringer, når de træder i kraft. I oktober 2023 offentliggjorde Det Hvide Hus Blueprint for AI Bill of Rights for USA, som indeholder fem principper til beskyttelse af borgere mod skader forårsaget af kunstig intelligens. Principperne omhandler sikkerhed og effektivitet af systemer, beskyttelse mod algoritmisk diskrimination, databeskyttelse, information og forklaring samt alternative muligheder. Den detaljerede ordlyd kan findes her: https://www.whitehouse.gov/ostp/ai-bill-of-rights/
Reguleringen, der styrer kunstig intelligens i USA, fastsætter nye standarder for sikkerhed og AI-beskyttelse, der har til formål at beskytte amerikanernes privatliv samt fremme innovation og konkurrence og styrke USA’s position som leder inden for udviklingen af kunstig intelligens internationalt. Nøglehandlinger inkluderer:
Den Europæiske Union arbejder derimod på “AI-loven”, et sæt reguleringer, der dækker enhver anvendelse af AI i EU. Den er beregnet til at dække alle værktøjer og interessegrupper – stater, virksomheder og enkeltpersoner – og til at opdele AI-systemer i risikokategorier:
Ansvarligheden for den korrekte drift af højrisikosystemer påhviler primært deres leverandører, hvilket kan blive en betydelig byrde for virksomheder, der leverer sådanne løsninger. Den fulde tekst af “Artificial Intelligence Act” kan findes her: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A52021PC0206
Så hvordan minimerer man juridiske risici, når man implementerer AI i sin virksomhed? Her er nogle praktiske tips. For det første:
AI-regulering er stadig i sin spæde start, men det er allerede tydeligt, at vi bevæger os mod større kontrol og tilsyn med teknologien. Et eksempel er EU’s “AI Act”, der pålægger strenge standarder for højrisikosystemer.
På den anden side er der stemmer, for eksempel fra Storbritannien, der taler for løsere reguleringer, der ikke vil kvæle innovation. Måske vil fremtiden være en gylden middelvej?
Uanset de præcise løsninger synes det sikkert, at AI-reguleringer vil blive stadig mere strenge, så virksomheder bør tage dem i betragtning, når de implementerer nye teknologier i deres virksomheder.
Revolutionen inden for kunstig intelligens er en kæmpe forretningsmulighed. Men når man introducerer avancerede AI-løsninger i en lille virksomhed, bør man være opmærksom på adskillige juridiske faldgruber. Eksisterende og planlagte reguleringer kan give mange virksomhedsejere hovedpine. Derfor er det afgørende at få en tidlig forståelse af de juridiske aspekter af AI, udføre grundige risikanalyser og overholde alle krav. Så vil både virksomheder og kunder kunne få fuldt udbytte af fordelene ved kunstig intelligens.
Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier-fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest, TikTok.
JavaScript-ekspert og instruktør, der coacher IT-afdelinger. Hans hovedmål er at hæve teamproduktiviteten ved at lære andre, hvordan man effektivt samarbejder, mens man koder.
Virksomheder kæmper med at håndtere en stor mængde indhold, der offentliggøres online, fra sociale medieindlæg…
I en tid med digital transformation har virksomheder adgang til en hidtil uset mængde data…
Vidste du, at du kan få essensen af en fler timers optagelse fra et møde…
Forestil dig en verden, hvor dit firma kan skabe engagerende, personlige videoer til enhver lejlighed…
For fuldt ud at udnytte potentialet i store sprogmodeller (LLMs) skal virksomheder implementere en effektiv…
I 2018 havde Unilever allerede påbegyndt en bevidst rejse for at balancere automatiserings- og augmenteringsevner.…