I en tidligere artikel har vi allerede skitseret, hvorfor pivotering er et så essentielt element for virksomheder, der opererer i en række forskellige industrier. Denne metode gør det muligt at tilpasse sig bedre til behovene på det moderne marked og løbende reagere på de dynamisk skiftende behov hos kunderne. I dag præsenterer vi eksempler på de mest berømte startups, der har haft succes på globalt plan netop på grund af smart pivotering.
Berømte startups, der har pivotet – indholdsfortegnelse:
Kan alle pivotere?
At matche de tilbudte produkter med de reelle behov hos forbrugerne er gavnligt for udviklingen af enhver type virksomhed. Vi har allerede understreget, hvor vigtigt det er at opretholde et højt niveau af fleksibilitet i forretningsdriften. Alligevel bør man huske, at mens pivotering bringer mange fordele for både kunder og virksomheden, indebærer det samtidig også en vis mængde risiko.
Der findes ikke en universel opskrift, der garanterer succes med pivotering. For hver startup på markedet er der en forskellig passende pivotplan. Når virksomheder beslutter at pivotere, skal de derfor først have en god forståelse af det mål, de ønsker at opnå med denne type praksis, samt selve naturen af det målmarked og de købere, der opererer i det.
Grundlaget for en effektiv pivot er den rette og gennemtænkte tilpasning af aktiviteter til specifikke, klart definerede mål, samtidig med at der tages højde for alle opdagede uoverensstemmelser mellem produktvisionen skabt af virksomheden og dens kunder.
Følgende er nogle af dagens mest populære “pivot-startups”, som oprindeligt var tænkt til at skille sig ud med en lidt anderledes forretningsmodel sammenlignet med den, der findes på dagens globale marked.
Netflix
Virksomheden er uden tvivl et af de mest genkendelige mærker i film- og serie-streamingplatformens fællesskab. Dog har Netflix’ forretningsmodel ikke altid været baseret på de samme oprindelige antagelser.
Virksomheden startede på markedet i 1997 som en online DVD-udlejningsservice. Oprindeligt drejede forretningen sig om et virtuelt katalog over tilgængelige plader, som kunderne kunne låne via traditionel post. Bestilte titler blev derefter leveret til hjemmet i en genkendelig rød kuvert.
Dog var Netflix ikke den eneste virksomhed af sin slags på markedet. Selvom mærket forsøgte at skille sig ud fra konkurrenterne ved at levere de største blockbuster-film i stort antal eller ved desuden at introducere “Like it – keep it”-muligheden, dvs. muligheden for kunder, der oprindeligt kun lejede individuelle plader, til at købe dem permanent, havde Netflix stadig brug for forbedringer, der ville gøre det muligt for dem at sætte et varigt præg i historien og hukommelsen hos deres kunder.
I 1999 var Netflix den første til at begynde at tilbyde film i et abonnementsmodel. Samtidig var et af de mest almindelige problemer, der blev rapporteret af kunderne, relateret til bøder for at holde på bestemte titler. Derfor besluttede Netflix at vende sig mod en ny forretningsmodel, som fokuserede på at give brugerne et bestemt antal plader uden specifikke tidsbegrænsninger.
Gennem årene har virksomheden introduceret nye funktioner og udnyttet potentialet i fremvoksende moderne teknologiske løsninger. Den åbenlyse stigning i efterspørgslen efter tjenester, der udelukkende leveres på en virtuel måde, motiverede Netflix til at begynde at streame film samt serier på internettet. Det skal indrømmes, at virksomheden ikke opgav sin tidligere forretningsform fra starten.
Selv efter at have flyttet meget af deres forretning til internettet, kunne mere traditionelle kunder stadig drage fordel af en kombineret abonnementsmulighed, der gjorde det muligt for dem at leje film via posten. Sådan gennemtænkt pivotering gav en mulighed for gradvist at vænne forbrugerne til den progressive ændring, hvilket minimerede risikoen for at miste faste kunder. På den ene side blev dem, der hidtil var knyttet til mærket og den måde, det opererede på i markedet, mere blidt introduceret til den hurtigt udviklende virtuelle verden, mens kunder, der ønskede forandring, fik et nyttigt værktøj til at imødekomme deres nye behov.
Starbucks
En global gigant, ofte identificeret som en leverandør af kaffe af høj kvalitet, mens den samtidig tager sig af at styrke ideen om bæredygtighed. Men har Starbucks altid set ud, som det opfattes i dag af millioner af loyale kunder?
Virksomheden blev grundlagt i 1971 af Jerry Baldwin, Gordon Bowker og Zev Siegel. Entreprenørerne baserede oprindeligt deres forretning udelukkende på salg af kaffebønner og kaffemaskiner. I sine tidlige år mindede Starbucks, mere end en trendy kaffebar, om en kafferister.
Alt ændrede sig under visionen fra Howard Schultz, der begyndte at fungere som præsident og CEO for hele mærket. Mens han rejste i Italien, blev Schultz forelsket i den italienske kaffekultur. Fascineret af smagen af drikken og den tilhørende ritual for korrekt tilberedning og indtagelse, besluttede han at bringe denne tradition til USA.
Starbucks begyndte at centrere sin strategi ikke kun omkring kaffen selv, men også omkring hele atmosfæren forbundet med dens indtagelse. Virksomheden designede alle lokationer på en sådan måde, at kunderne kunne nyde smagen af den kaffe, der blev tilberedt til dem, i fuld komfort, mens de havde en hyggelig tid med deres kære.
Indførelsen af alle disse ændringer i Starbucks’ forretningsmodel er blevet en slags svar på de voksende behov hos kunderne. Et hedonistisk samfund søger konstant efter nye former for underholdning. Ved at pivotere har Starbucks tilføjet en ny dimension til almindelig kaffedrikning, som for mange er blevet et ikon for at kombinere dagligdags aktiviteter med større fornøjelse.
PayPal
Virksomheden er et perfekt eksempel på en zoom-in pivot, der primært fokuserer på én veldefineret produktfunktionalitet. I øjeblikket er PayPal en af de største behandlere af forskellige typer online betalinger. De aspekter, der adskiller dette mærke på markedet, er muligheden for at foretage betalinger og modtage overførsler uden krav om at dele dine personlige eller finansielle oplysninger.
PayPal begyndte sin tilstedeværelse på markedet som en platform ansvarlig for at sende penge. I de følgende år overtog eBay og udvidede sin rækkevidde til international skala.
Dog, selv med den efterfølgende ophævelse af samarbejdet med eBay, bremsede PayPal ikke sin udvikling, men fortsatte med at erobre nye markeder. Som et resultat blev det et uafhængigt mærke, der med succes tilpassede sig den fremvoksende virtuelle verden af apps og online banking. Virksomheden, der debutede som en specialist i digital sikkerhed, er nu gået væk fra generelle tjenester og fokuserer alle sine ressourcer på at levere de mest sikre transaktioner muligt.
YouTube
I dag er YouTube den mest populære platform, hvor millioner af brugere fra hele verden deler korte videoer. Dog var mærkets oprindelige forretningsmodel rettet mod helt andre områder af kundernes interesse. “Tune In, Hook Up” var det første uofficielle slogan til at promovere YouTube’s datingservice, som blev lanceret på Valentinsdag 2005.
På trods af bestræbelserne og introduktionen af mange brugerincitamenter, var mærket ikke succesfuldt som en dating-side. Tjenesten havde få besøgende, hvilket blev påvirket af manglen på gratis videoudvalg. På trods af de oprindelige antagelser fra skaberne, begyndte brugerne massivt at indsætte videoer om alt muligt. De offentliggjorde optagelser af sig selv, deres talenter, venner og familie, både glade og triste øjeblikke, hvilket førte til en følelse af stærkt virtuelt fællesskab blandt brugerne.
Sådan en reaktion motiverede YouTubes skabere til at bevæge sig væk fra ideen om en datingportal og skabe en åben platform, hvor alle kunne dele alt, hvad de følte på et givet tidspunkt. Dermed kan man sige, at brugerne selv i sidste ende besluttede strukturen for hele platformen.
Dog er dette ikke den eneste pivot, mærket har besluttet sig for. For nylig var en anden drejning i den overordnede forretningsstrategi mærkbar. Udover tidligere helt gratis adgang til offentliggjort indhold, har YouTube desuden introduceret en betalt abonnementsmulighed, hvor brugerne for et fast månedligt gebyr kan nyde ekstra premiumfunktioner.
Sammenfatning
Erhvervslivet giver os mange eksempler på startups, der undgik total fiasko gennem pivotering. Netflix, Starbucks, PayPal eller YouTube – hver af disse virksomheder forfulgte forskellige strategiske mål som startups end de gør i dag. En rationel vurdering af situationen og kundernes behov gør det muligt at tage et bredere perspektiv og justere handlinger på en sådan måde, at man samtidig effektivt opnår sine mål og giver forbrugerne maksimal tilfredshed med det produkt eller den service, der leveres.
Læs også: 5 dokumenterede forretningsmodeller for startups
Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier-fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest, TikTok.
Andy Nichols
En problemløser med 5 forskellige grader og uendelige reserver af motivation. Dette gør ham til en perfekt virksomhedsejer og leder. Når han søger efter medarbejdere og partnere, værdsætter han åbenhed og nysgerrighed over for verden mest.
The most important questions
-
Hvad skal du huske på, når du pivotere?
Når virksomheder beslutter at pivotere, skal de først have en god forståelse af det mål, de ønsker at opnå med denne type praksis, samt selve naturen af det målmarked og de købere, der opererer i det.
-
Hvordan besluttede Netflix at bruge pivotering?
Overvejet omstilling gav en mulighed for gradvist at gøre forbrugerne fortrolige med den progressive ændring, hvilket minimerede risikoen for at miste faste kunder.
-
Hvordan har pivoten ændret Starbucks?
Starbucks er blevet kendt som et ikon for at kombinere almindelige aktiviteter med ekstra fornøjelse, hvilket tilføjer en helt ny dimension til almindelig kaffedrikning.
-
Hvad motiverede YouTube til at pivotere?
Den tilsyneladende afgang af brugere fra strukturen af portalen, som grundlæggerne oprindeligt så som en garanti for succes og gav den en helt anden funktionalitet, fik YouTube til at beslutte at lave en konkret vending i sine tidligere bestræbelser.