Grundlæggende om datad storytelling

Mere end én gang har vi deltaget i træning eller forretningsmøder. Ofte indeholder sådanne møder præsentationer, der opsummerer bestemte situationer i virksomheden, hvis form er så modstandsdygtig, at lytterne, hvis de kunne, ville smelte ind i luften. Hvad skal man gøre i en situation, hvor vi er dem, der skal forberede en sådan præsentation? Hvordan gør vi vores tale substansrig og samtidig interessant for publikum? Den såkaldte data storytelling vil vise sig at være nyttig i dette tilfælde.

Data storytelling – indholdsfortegnelse:

1. Data storytelling – hvad handler det om?
2. Hvor skal man starte?
3. Prioritering
4. Hvordan bygger man en datahistorie korrekt?
5. Sammenfatning

Data storytelling – hvad handler det om?

Med den teknologiske udvikling af virksomheder fik måden og kvaliteten af datakommunikation særlig opmærksomhed, f.eks. i tilfælde af rapporter eller alle former for rapporter præsenteret for kunder, ledelse osv. Dermed blev data storytelling skabt for at bekæmpe kedelige præsentationer.

I enkle termer er det fortællingen om data på en måde, der skaber dens historie. Tal præsenteres i årsags- og virkningsforhold, så at sige, hvilket betyder, at modtageren ikke “angribes” af en bunke tal. Som et resultat er lytternes opfattelse større, og den formidlede information optages lettere af dem.

Hvor skal man starte?

For det første skal vi skabe en visuel præsentation, som vil være vores base. Derfor skal vi verificere sandheden af de data, vi har til hensigt at inkludere i den. Vi må ikke tillade en situation, hvor vi henviser til data, der er forkerte eller forældede. Næste skridt er at bestemme de konklusioner, vi ønsker at nå.

Når vi ved, hvad vi vil bevise gennem præsentationen, skal vi huske at gøre det klart. Vi kan ikke putte for meget tekst på en slide. Hver slide skal være konkret og klart illustrere essensen af tingene. Data præsenteres bedst i form af en tabel, diagram eller grafik, men det anbefales at bruge infografikker, grafik eller animationer. Denne måde at fremstille data på gør det mere tilgængeligt for seeren.

Hvis vi ønsker at understrege de negative overtoner af en given information, er det tilrådeligt at bruge rød farve for at intensivere effekten på modtageren. I den modsatte situation, når vi ønsker at formidle den positive overton af dataene til modtageren, er det tilrådeligt at bruge grønne eller blå farver.

Skrifttypen af teksten er også vigtig, vælg et simpelt design uden unødvendig udsmykning, der forstyrrer opfattelsen af essensen af budskabet. Dens størrelse er også betydningsfuld, den smarteste beslutning vil være at vælge en skrifttype af optimal størrelse, der er let at læse for modtageren. Husk også ikke at overdrive mængden af tekst på sliden – den skal vise de mest relevante data og give grundlaget for præsentatoren.

Prioritering

Hvis vi allerede har en visuel præsentation, skal vi tænke over hvordan vi formidler den. Her vil data storytelling spille en stor rolle. For at gøre vores præsentation fængslende og substansrig, skal vi forberede os ordentligt til at præsentere dataene. Der er et skema, som er grundlaget for at udvikle data i henhold til storytelling. Det er nødvendigt at fastlægge nogle vigtige punkter om vores præsentation.

For det første skal vi overveje hvem hovedpersonen i fortællingen er, om vi er interesseret i virksomheden som helhed eller f.eks. en af dens afdelinger osv. Næste spørgsmål er at bestemme målet eller udfordringen, som hovedpersonen i historien står overfor. Derudover skal vi identificere forhindringer, vi måtte støde på på vejen mod vores ønskede mål, såsom juridiske nuancer eller mangel på personale.

Husk at præsentere vendepunktet, dvs. det øjeblik, hvor situationen begynder at gå vores vej, det er værd at fremhæve de data, der illustrerer dette. Derudover skal vi huske at fremhæve attributterne for den virksomhed eller afdeling, der er berørt af problemet, og understrege, hvad der vil spille en nøglerolle i at overvinde vanskelighederne. Det sidste punkt er at bestemme, hvilke konklusioner der skal drages fra de beskrevne situationer.

Hvordan bygger man en datahistorie korrekt?

Næste skridt er at sætte vores historie sammen. Traditionelt bør vi starte med en introduktion. Her bør vi fokusere på at introducere lytteren til emnet for problemet. For at gøre dette skal vi lære ham at kende og derefter tilpasse formen for vores tale til hans mentalitet. Vi kan ikke overdrive mængden af teknologisk jargon, der er svær at forstå for ikke-specialister. Simpelt sprog tilpasset typen af publikum vil fungere meget bedre.

Derudover bør konteksten af talen involvere lytteren som en integreret del af fortællingen. Hvis problemet påvirker publikum direkte eller indirekte, vil de helt sikkert være interesserede i udviklingen af spørgsmålene.

For at begynde med, introducer emnet som præsentationen relaterer til. Det er også værd at bemærke udgangspunktet for historien og oprindelsen af de nævnte data. På dette tidspunkt kan vi illustrere dataene ved at vise den oprindelige situation, der er relevant for den videre gang i talen.

Derefter, baseret på de næste slides i vores præsentation, udvikler vi fortællingen. På dette stadium skal vi fokusere på hovedpersonens mål, f.eks. virksomheden, og de forhindringer, den måtte støde på. Her kan dataene præsenteres relativt pessimistisk, men vi bør ikke undgå det. Den negative tone i de nævnte oplysninger vil kun øge effekten af den næste del af talen, hvor vi vil præsentere vendepunktet – løsningen.

Derefter er det værd at pege på de kontroversielle aspekter af problemet, f.eks. større udgifter til en bestemt sektor end konkurrenterne. Dette vil vække nysgerrighed hos lytterne, som vil undre sig over, hvad de nævnte forskelle skyldes. Dette vil få dem til at ønske at kende svarene, og samtidig vil vi fange deres opmærksomhed.

Den afgørende del af præsentationen vedrører præsentationen af vendepunktet. I denne del bør vi lægge særlig vægt på de handlinger, der vil tippe vægten til vores fordel. Den positive indvirkning af begivenhederne på modtageren, f.eks. kunden eller virksomhedens ledelse, bør fremhæves. På denne måde vil vi opretholde hans interesse for spørgsmålet. Dette skyldes, at lytteren ikke er interesseret i tørre data, men i det øjeblik, det vil have indflydelse på det virkelige liv eller den finansielle situation – denne interesse vil stige. Derfor skal vi understrege en pludselig drejning af begivenhederne, såsom en stigning i overskuddet. I dette tilfælde vil en graf, der klart viser succesen med projektet, gøre tricket.

Til sidst er det tilbage at opsummere situationen, vise fordelene ved den foreslåede strategi og fremhæve de positive effekter af de anvendte løsninger og de forventede fordele. Det er værd at sammenligne den antagne udvikling af situationen uden anvendelse af vores løsning og dens indvirkning på de involverede. Til dette formål vil en tabel, der sammenligner den indledende situation med den kulminerende, være ideel.

Sammenfatning

Vi kan definere data storytelling som evnen til at kommunikere analytiske data til et publikum på en måde, der er meningsfuld og engagerende for dem.

Tak til denne teknik reflekterer lytterne gennem hele præsentationen over de rejste spørgsmål og forventer svar på deres spørgsmål. Derfor vil de huske en velfortalt historie om data ligesom fremkalde de reaktioner, som præsentatoren forventer. Storytelling stimulerer folk til at interagere med præsentatoren, hvilket gør kommunikationen med publikum effektiv.

Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier-fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest.