Validering af en startup-idé kan opdeles i forberedende og dybdegående testning. Den anden mulighed er bestemt en mere seriøs opgave for at bekræfte, at der faktisk findes et marked for produktet. Så hvordan tester du en startup-idé for alvor? Læs vores artikel for at finde ud af det.
For det første er det nødvendigt at forklare, hvorfor det er så vigtigt at teste din forretningsidé. Svaret ligger faktisk i statistikkerne. Det viser sig, at 42% af startups skaber et produkt eller en service, som markedet ikke har brug for. Grundlæggerne af sådanne virksomheder spilder tid og penge, hvilket altid ender på samme måde: fiaskoen for hele venturet. Så hvad skal man gøre, hvis du har fået en ny forretningsidé?
Det foreslåede produkt skal imødekomme et behov på markedet og være korrekt markedsført. Det er derfor nødvendigt at sikre sig på forhånd, at konceptet faktisk er gennemførligt. Dette kræver yderligere testning. Hvordan gør man dette på en avanceret måde, når man ved, at der muligvis er interesse for dit produkt? Hele valideringsprocessen bør opdeles i flere faser.
Hvordan tester du din forretningsidé for alvor? Forretningsidéer starter på et stykke papir, men de kan ikke ende der. Det er nødvendigt at sortere de koncepter fra, der ikke er levedygtige. Når markedet forsigtigt bekræfter interessen for det foreslåede produkt eller idé, skal næste skridt tages. Denne gang er det nødvendigt at nærme sig validering med mere energi. I tilfælde af dybdegående testning af en idé bør et prototypeprodukt eller testservice forberedes. Alt dette, så du kan præsentere det og få detaljeret feedback fra testere.
Lean startup-modellen bliver stadig mere populær (en iterativ tilgang til projektledelse). Dette er faktisk en omvending af den traditionelle måde at tænke på og minimere risiko. Du forfiner ikke et produkt og sætter det derefter ud til evaluering af potentielle kunder, men fokuserer i stedet på et MVP. Et MVP er den simpleste form for dit produkt, der vil give dig mulighed for bedre og mere grundigt at teste potentialet for hele venturet uden at investere mange penge. Det er derfor værd at bruge et MVP til at validere en startup-idé.
I næste skridt, når din prototype eller testservice er klar, bør du præsentere dem for dine potentielle målgrupper. Du kan bruge en undersøgelse for at få feedback på dette tidspunkt. Flere dusin mennesker bør undersøges på denne måde. Jo flere, jo bedre. Det er nødvendigt at finde ud af, om dine potentielle kunder virkelig identificerer sig med det pågældende problem på samme måde som du gør. Derefter vil du finde ud af, om problemet virkelig er alvorligt for målmarkedet, og om idéen har noget potentiale.
En prototype kan give mange vigtige data og feedback, men du kan ikke glemme at tilpasse dit produkt til testmarkedet. Produktet bør være relateret til testmarkedet, så du kan få pålidelig feedback. Ellers vil der kun være frustration og vrede blandt testerne. Dette vil igen resultere i at modtage meget kritik, som ikke vil være relateret til essensen af produktet, men snarere til dets manglende tilpasning til den specifikke testfase.
I valideringsprocessen må du ikke glemme nyttige værktøjer som sociale medier og en hjemmeside. En simpel landingsside dedikeret til det givne produkt bør give omfattende information om det og opfordre folk til at dele deres meninger. Tilsvarende kan sociale netværk bruges. De vil også lade dig indsamle flere data.
Når du vurderer dit forretningskoncept, er det værd at teste en tidligere forberedt marketingplan. Dette vil give dig information om, hvilke marketingløsninger der virkede, hvilke værktøjer der virkede, og hvilke værktøjer der viste sig at være ubrugelige. At lægge en marketingplan i et tidligt stadium bør starte med en refleksion over, hvordan man markedsfører et produkt. En indledende undersøgelse af målgruppen bør allerede give nogle oplysninger. På et senere tidspunkt vil det være muligt at teste de planlagte marketingløsninger i praksis.
Endelig et spørgsmål, der er ret vigtigt i hele valideringsprocessen. Det er essentielt at adoptere en eksperimentel tilgang til de implementerede aktiviteter. Ellers vil du handle for forsigtigt, idet du er bange for at fejle. I en eksperimentel tilgang bør du være forberedt på at fejle, eller i det mindste lave fejl. Dette vil gøre det lettere at teste en idé og dens forskellige versioner. En sådan eksperimentel tankegang bør gå hånd i hånd med design thinking – at være åben for kreative løsninger, definere et problem og udvikle nye, kreative processer.
Dybdegående markedsundersøgelser ved hjælp af et prototypeprodukt eller testservice bør give et definitivt svar på, om markedet er klar til din forretningsidé, og om det overhovedet har brug for den. Sådan viden vil bestemme vejen frem, hvilket er afgørende.
Du har lige lært hvordan man tester sin forretningsidé for alvor. Tjek vores andre artikler: Startup-udvikling.
Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier-fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest.
En problemløser med 5 forskellige grader og uendelige reserver af motivation. Dette gør ham til en perfekt virksomhedsejer og leder. Når han søger efter medarbejdere og partnere, værdsætter han åbenhed og nysgerrighed over for verden mest.
Når det kommer til AI i musikproduktion, er det bedst til co-creation, og især til…
I dagens artikel vil vi dække emnet om samarbejde mellem Product Owner og Scrum Master.…
Hver leder har mål som at opbygge et team, der leverer passende høje resultater, opnå…
Social media reklamekampagner, direkte kontakt under branchebegivenheder, tilbud om uddannelsesmaterialer for at øge viden og…
Flere mindre begivenheder udgør en Sprint i Scrum. Sprints danner igen sammen en vej, der…
Modtagere griber oftere og oftere efter videomateriale. Skriftlige former bliver mindre populære. Traditionelle bloggere forsøger…