Categories: BlogUX forskning

Hvornår og hvordan man udfører præference-test? | UX forskning #25

Præference testning er en populær UX forskningsmetode. Nøglen til dens succes ligger i dens gode forståelse og omhyggelige forberedelse. Hvornår og hvordan skal man udføre præference testning? Hvordan adskiller de sig fra A/B testning? Hvordan kan de forbedre det endelige produkt funktionelt og visuelt? Læs videre for at finde ud af det!

Hvornår og hvordan skal man køre præference testning? – indholdsfortegnelse:

  1. Hvad er præference tests?
  2. Kvalitative vs. kvantitative præference tests
  3. Hvornår skal man udføre præference tests?
  4. Præference testning vs A/B testning?
  5. Hvordan udfører man præference tests?
  6. Sammendrag

Hvad er præference tests?

Præference testning er en forskningsmetode, der involverer at dele flere (normalt to til tre) designmuligheder med testpersoner og spørge dem om deres præferencer – hvilket design de bedst kan lide og hvorfor. I modsætning til andre tests fokuserer præference testning specifikt på de visuelle aspekter af produkter og design. Denne undersøgelse kan hjælpe dig med at lære mere om brugeren og deres opfattelse af brandet, og opdage hvilke følelser og emotioner de har. Præference tests giver dig også mulighed for at evaluere et design i forhold til dets visuelle appel, brandkonsistens og overordnede troværdighed.

Præference testning viser sig at være nyttig i UX, da det giver forskere og designere direkte indsigt i brugernes smag og information om, hvad de mener om forskellige designs (visuelt). Som et resultat tillader metoden vigtige beslutninger at blive truffet tidligt i designprocessen og redder virksomheden fra unødvendige investeringer af tid og energi i et design, der sandsynligvis ikke vil appellere til den endelige bruger.

Præference testning har til formål at forstå, hvad der visuelt appellerer til den målrettede bruger og hvorfor. Resultaterne af testningen kan bruges på mange stadier af designprocessen, fra generel planlægning af farveskemaer eller hierarkier på en side til specifikke beslutninger som skrifttype og ikonvalg.

Kvalitative vs. kvantitative præference tests

Vi kan skelne mellem kvalitative og kvantitative præference tests. Kvalitative tests tager normalt form af et interview, hvor vi viser brugeren forskellige versioner af produktet og derefter spørger, hvilken de bedst kan lide. Kvalitative tests undersøger også brugerens indtryk og holdninger til hver af de viste designs og giver dem mulighed for at svare ikke kun på, hvilket design de bedst kan lide, men “hvorfor dette?”

Kvantitative præference tests kan tage form af en undersøgelse, hvor brugerne vælger deres foretrukne design og hvilken holdning de har til hver. Dette giver feedback fra en meget større undersøgelsesgruppe end kvalitative tests, hvilket resulterer i større tillid til, at resultaterne kan generaliseres til alle brugere. Kvantitativ præference testning er passende, når designet er relativt simpelt og ikke indeholder mange screenings, og når virksomheden kender årsagerne til, at brugerne foretrækker en version frem for en anden.

Hvornår skal man udføre præference tests?

Du kan udføre præference tests på forskellige stadier af designprocessen. De kommer dog normalt tidligt i designfasen for at få indledende feedback fra brugerne, selv før virksomheden investerer tid og penge i projektet. På denne måde kan det bestemmes, hvilken retning der er mere omkostningseffektiv og hvorfor.

Virksomheder, der ikke bygger et produkt fra bunden, men planlægger at redesigne en eksisterende løsning, kan udføre en præference test for at tjekke deres design mod konkurrencen.

Præference testning vs A/B testning?

I de enkleste termer – A/B testning udføres senere, når det endelige design næsten er klar, og brugerne kan interagere med det live, mens præference testning udføres tidligt i processen – på en prototype, model eller endda en skitse af designet. Præference testning handler om at forstå, hvilke designs en bruger foretrækker og hvorfor – før produktet er færdigt.

En anden vigtig forskel er, at A/B tests er afhængige af KPI’er (Key Performance Indicators). De hjælper med at bestemme, hvordan forskellige variationer påvirker brugeradfærd og opnåelsen af forretningsmål. Som et eksempel beslutter en virksomhed, der ønsker at øge antallet af tilmeldinger til nyhedsbreve i sin online butik, at A/B teste CTA-knappen og undersøge, hvilken farve på elementet der genererer flere konverteringer.

Hvordan udfører man præference tests?

  1. Definer forskningsmål
  2. Som med andre metoder er det vigtigste at definere målene og forskningsspørgsmålene og skrive dem ned et fremtrædende sted og præsentere dem for testdeltagerne. Er prioriteten at forstå, hvilken designvariant brugerne foretrækker? Er målet at finde ud af, hvordan de opfatter hvert projekt individuelt?

    Det er også værd at bestemme, hvilken slags feedback virksomheden ønsker – kvalitativ eller kvantitativ. Du bør også sikre dig, at alle designmuligheder er funktionelle.

  3. Bestem hvordan man måler svar
  4. Deltagernes deling af indsigt kan variere afhængigt af, om der blev udført kvalitative eller kvantitative tests. Her er nogle muligheder:

  • Åbne spørgsmål – på denne måde kan deltagerne argumentere for deres valg, f.eks. Hvilket design foretrækker du? Hvorfor kan du lide det? Var informationen på denne side klar og forståelig for dig? Hvor let var det for dig at navigere på denne skærm? Hvad kan du lide ved designet af denne side?
  • Lukket liste af adjektiver – med specifikke adjektiver til rådighed, f.eks. klassisk, minimalistisk, elegant, vil deltagerne kunne tildele dem til de evaluerede patienter.
  • Anmodning om at beskrive varianterne i 3-5 ord (adjektiver).
  • Numerisk evaluering – vil hjælpe med at bestemme, hvilket design der bedst repræsenterer bestemte brandkarakteristika.

Deltagere i præference testen (såvel som andre forskningsmetoder i UX) er for det meste høflige og undgår normalt direkte kritik af designet, selvom de bliver opfordret til at være brutalt ærlige. Af denne grund er det nogle gange bedre at bruge indirekte metoder til at finde de reelle grunde til at vælge et produkt frem for andre.

  • Indsaml testdeltagere
  • I henhold til de generelle principper for forskning med brugere er det nødvendigt at finde testpersoner, der afspejler de målrettede kunder så tæt som muligt. Afhængigt af det angivne mål kan de være nuværende kunder (hvis virksomheden ønsker, at de skal forstå brugskonteksten) eller personer, der ikke har nogen relation til produktet (hvis undersøgelsen skal give friske indsigter, uden bias).

    Før rekruttering skal du bestemme antallet af deltagere (20-30 respondenter anbefales), metoden til at nå dem, og en mulig incitament for at deltage i undersøgelsen.

  • Udfør en præference test
  • Før du starter testen, er det en god idé at forklare hele processen og forventningerne til deltagerne. Testen bør ikke kun vise designs, men også stille opfølgende spørgsmål. Dette vil hjælpe forskeren med at finde ud af, hvorfor deltagerne valgte en bestemt mulighed, og hvordan prototypen kan forbedres ved at tage hensyn til deres præferencer.

  • Analyser resultaterne af præference tests
  • At udføre tests uden at analysere resultaterne giver ikke meget information til virksomheden, så spring ikke dette trin over. For kvalitative tests, grupper lignende svar og find de resulterende mønstre. Ved kvantitativ testning er det værd at udtrække det mest foretrukne svar. Men hvis forskellen ikke er tydelig nok, skal du teste igen på et revideret udkast.

    Sammendrag

    Præference testning er værd at udføre tidligt i designprocessen, da det kan hjælpe med at designe baseret på brugerpræferencer snarere end personlig gætning. Derudover er denne løsning lettere at implementere og mindre kostbar end A/B testning.

    Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest, TikTok.

    Klaudia Kowalczyk

    En grafisk og UX-designer, der formidler i design, hvad der ikke kan formidles med ord. For ham har hver anvendt farve, linje eller skrifttype en betydning. Passioneret omkring grafisk og webdesign.

    View all posts →

    Klaudia Kowalczyk

    En grafisk og UX-designer, der formidler i design, hvad der ikke kan formidles med ord. For ham har hver anvendt farve, linje eller skrifttype en betydning. Passioneret omkring grafisk og webdesign.

    Share
    Published by
    Klaudia Kowalczyk

    Recent Posts

    5 top tips til at overvinde eftermiddagsnedgangen

    Den gennemsnitlige person arbejder 8 timer om dagen i 5 dage om ugen. Det er…

    7 minutes ago

    Årsager og konsekvenser af kommunikationsbrud i organisationer

    Tilstrækkelig kommunikation, der er klar for hver part, er en absolut nødvendighed for enhver virksomhed…

    5 hours ago

    Kreative orlovspolitikker. 4 innovative typer af orlov, som virksomheder adopterer

    Feriepolitikker er regler og retningslinjer, der er fastsat af arbejdsgivere, som bestemmer, hvor meget fri,…

    7 hours ago

    Hvordan bliver man CEO for virksomheden? 3 enkle idéer til at komme tættere på rollen…

    Ved du, hvordan man bliver CEO for virksomheden? Mange mennesker drømmer lige i starten af…

    9 hours ago

    Hvordan skriver man en god problemformulering til sin startup?

    Nøglen til en startup er at finde ud af, hvad kunderne virkelig ønsker. Skabelonen for…

    10 hours ago

    Rollen som chief innovation officer i en virksomhed

    Alle, der er involveret i en form for virksomhed, ved, at manglen på vækst fører…

    12 hours ago