Offshoring vs inshoring. Hvad skal man vælge?

Hvad er offshoring og inshoring? Dynamiske ændringer i verdensøkonomien og globaliseringsprocesser påvirker virksomhedernes funktion. Virksomheder beslutter sig i stigende grad for at ekspandere til udenlandske markeder i jagten på billigere arbejdskraft og billigere produktionsmidler. Beslutningen om at placere et selskabs datterselskab i udlandet er ikke kun forbundet med nye muligheder for at skabe salg af produkter og tjenester, men også med søgen efter nye kilder til materielle ressourcer. Et fænomen, der er direkte relateret til disse processer, er offshoring, en populær forretningspraksis, der forstås som overførsel af udvalgte funktioner eller forretningsprocesser til udenlandske markeder. Når ekspansionen ikke bringer de forventede resultater og fordele, beslutter virksomhederne at vende tilbage til hjemlandet under den såkaldte inshoring.

Offshoring vs inshoring – indholdsfortegnelse:

1. Hvordan definerer du offshoring og inshoring?
2. Offshoring vs inshoring. Hvilken skal man vælge?
3. Sammenfatning

Hvordan definerer du offshoring og inshoring?

Fænomenet offshoring blev indledt i USA i slutningen af 1970’erne. En af forløberne på dette område var General Electric, som flyttede produktionen til udlandet fra USA. Vi kan opdele offshoring i to kategorier:

• Nærshoring – Flytning af operationer til nabolande, såsom fra Tyskland til Polen.
• Fjernshoring – Flytning af operationer til fjerntliggende lande, såsom fra Europa til Østasien.

Offshoring defineres som overførsel af en del af en virksomheds aktiviteter inden for tjenester eller produktion til udlandet for at reducere omkostninger og forbedre kvaliteten samt øge effektiviteten af de implementerede mekanismer. Overførslen kan tage form af udvidelse af egne strukturer eller indgåelse af samarbejde med eksterne udenlandske enheder. For at maksimere optimeringen af processen bør vi overveje offshoring i kategorien af langsigtede mål.

Kortsigtede handlinger kan resultere i små fordele og administrative komplikationer. Offshoring bør betragtes som et valg på strategisk niveau, ikke på operationelt niveau, fordi konsekvenserne ændrer sig i alle områder af ledelse og beslutningstagning (centralisering, decentralisering) relateret til koordinering, kontrol, med ændringer i struktur og fordeling af ressourcer.

Inshoring er det modsatte af offshoring og betyder at flytte forretningsprocesser til en mindre dyr beliggenhed inden for landet. Det er mest økonomisk fordelagtigt at flytte logistikoperationer så tæt som muligt på, hvor virksomhedens markeder betjenes. Omvendt offshoring er berettiget, når udenlandske leverandører eller producenter ikke længere er konkurrencedygtige med indenlandske leverandører. Dette gælder især, når arbejdsomkostningerne stiger på eksterne markeder, eller prisen på specifikke interne økonomitjenester falder.

Når virksomheder søger nye organisatoriske og logistiske løsninger, vælger de inshoring, hovedsageligt på grund af muligheden for at arbejde med lokale, billigere samarbejdspartnere. Valget af denne strategi påvirkes primært af situationen på de globale markeder, regeringsreguleringer, teknologisk udvikling og global konkurrence.

Offshoring vs inshoring. Hvilken skal man vælge?

Den ovenstående sammenfatning viser, at offshoring og inshoring har både fordele og potentielle risici. Følgelig er det umuligt at angive en universel løsning. Valget af en passende mulighed for strategisk handling i denne henseende afhænger af flere faktorer, såsom de langsigtede mål, som virksomheden har sat, tilgængelige ressourcer og finansielle midler samt økonomiske og juridiske forhold.

På den ene side øger offshoring tilgængeligheden af lavpris arbejdskraft, men på den anden side kan kulturelle forskelle og drift i forskellige tidszoner betydeligt øge omkostningerne. Inshoring kan modregne disse omkostninger til fordel for højere medarbejderfordele, men dette øger risikoen for at bremse væksten og reducere virksomhedens konkurrenceevne.

Sammenfatning

Valget af placering af produktions- eller serviceaktiviteter og beslutningen om at offshore eller inshore bør forudgås af en omfattende analyse af tilgængelige ressourcer, finansielle og materielle ressourcer, organisatoriske og juridiske forhold, udviklingsmuligheder og opbygning af en fleksibel forsyningskæde. Ændrede økonomiske forhold, herunder svingende arbejdsomkostninger og stigningen i global konkurrenceevne tvinger markedsdeltagerne til at anvende fleksible driftsformer. Derfor er det almindeligt, at virksomheder flytter til udenlandske markeder og, i tilfælde af recession og global krise, vender tilbage til det indenlandske marked. Det er vigtigt, at de trufne foranstaltninger er rationelle og ikke væsentligt forstyrrer virksomhedens kerneforretning.

Læs også: Emerging markets – fordele & risici

Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier-fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest.