En gunstig situation for statsbudgettet er at øge dets indtægter, så politikere har taget forskellige foranstaltninger gennem årene for at opnå dette mål. Det ville synes, at den simpleste måde at gøre dette på ville være at øge beskatningen, hvilket ville tvinge borgerne til at bidrage med flere midler til staten. Fungerer det altid på den måde? Ikke nødvendigvis, ifølge Laffer-kurven. Læs vores artikel for at lære mere om dette fænomen.

Hvad er Laffer-kurven – indholdsfortegnelse:

  1. Hvad er Laffer-kurven – definition
  2. Årsager til Laffer-kurven
  3. Effekter af Laffer-kurven
  4. Eksempel på Laffer-kurven
  5. Sammenfatning

Hvad er Laffer-kurven – definition

Laffer-kurven refererer til forholdet mellem skattesatsen og mængden af statens indtægter. Den antager, at en stigning i skatterne kan resultere i færre varer, der produceres, hvilket konsekvent betyder mindre statslig indtægt.

Eksempelgraf, der viser Laffer-kurven, kilde

Laffer-kurve

Årsager til Laffer-kurven

De vigtigste årsager til forekomsten er:

  • Mindre motivation til at arbejde – når vi giver regeringen en stigende procentdel af de penge, vi tjener, vil vores motivation for at arbejde falde. Som et resultat vil nogle mennesker stoppe med at arbejde og stoppe med at betale skat af en del af deres indkomst. For virksomhedsejere er det at give op eller stoppe en aktivitet, der kunne udvide skattebasen.
  • Uprofitabel ansættelse – for iværksættere, der indtil nu har stræbt efter rentabilitet, stiger omkostningerne ved at holde en medarbejder, og det er ikke længere rentabelt. På lang sigt kan ingen ejer have råd til at tabe økonomisk og er tvunget til at afskedige nogle af sine medarbejdere for at reducere den skattepligt, der er forbundet med deres ansættelse.
  • Udvikling af den sorte økonomi – arbejdet vil begynde at blive udført “i det sorte”, det vil sige, der vil ikke være nogen skatter. Nogle produkter, hvis priser er steget som følge af skatteforhøjelsen, vil blive købt fra ulovlig eller skjult produktion, hvilket vil reducere volumen af skattepligtig omsætning.

Effekter af Laffer-kurven

At reducere skattesatserne kan have forskellige effekter – økonomiske, aritmetiske, indkomst- eller substitutions

  • Økonomisk effekt
  • Den er langsigtet af natur. Lavere skatter bidrager til højere indkomster, hvilket opmuntrer til mere forbrug. Som et resultat stimulerer den stigende efterspørgsel økonomien – produktionen stiger, beskæftigelsen stiger, og folk er mere villige til at investere.

  • Aritmetisk effekt
  • Enhver reduktion i skatteforpligtelserne betyder mindre indtægt for staten, hvilket reducerer skattenes stimulerende funktion.

  • Indkomst effekt
  • Højere offentlige afgifter reducerer den endelige løn, som arbejdstagerne modtager. Folk kan føle behov for at arbejde mere for at tjene den forventede indkomst.

  • Substitutions effekt
  • Et andet scenarie er, at medarbejdere kan føle sig demotiverede af lavere lønninger og ikke vil se meningen i at arbejde hårdere.

Eksempel på Laffer-kurven

Nedenfor vil vi præsentere et eksempel på en økonomisk situation, hvor dette fænomen opstod i USA :

I 1980’erne blev ejendomsskatterne skåret med mere end halvdelen i Californien. Skattesatserne faldt fra 70% til 28%, hvilket samtidig resulterede i en stigning på 28% i indtægterne til det amerikanske budget. Det viste også, at skattereformer oftest ramte de rigeste skatteydere. Deres andel steg fra 18% til 15,6%. I kontrast betalte næsten halvdelen af den mindre velstående befolkning mindre, hvilket faldt fra 7,4% til 5,7%.

Andre mærkbare effekter af reduktionen af eksisterende skatteforpligtelser i USA har været at øge arbejdsudbuddet med cirka 2% og opmuntre offentligheden til at investere mere.

Men på grund af magtskiftet i USA blev det besluttet i 1990 at hæve den personlige indkomstskat fra 28% til 31%. Det viste sig dog, at på trods af stigningen i skattesatsen blev en mindre andel af indkomstskatten i statsbudgettet registreret et år senere.

laffer curve

Sammenfatning

Baseret på de ovenstående korrelationer er det let at se, at en for høj stigning i skattesatserne ikke nødvendigvis vil have en positiv effekt på økonomien. At øge ressourcerne i statsbudgettet antages i teorien. Samtidig viser virkeligheden, at sociale holdninger også spiller en stor rolle, og effekterne af politiske beslutninger er ofte uforudsigelige. Når man indfører højere afgifter, bør man forvente utilfredshed blandt borgerne, som før eller siden vil søge måder at undgå at forværre deres økonomiske situation.

Læs også: Hvad er web scraping, og hvordan bruger man det i erhvervslivet?

Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier-fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest, TikTok.

Andy Nichols

En problemløser med 5 forskellige grader og uendelige reserver af motivation. Dette gør ham til en perfekt virksomhedsejer og leder. Når han søger efter medarbejdere og partnere, værdsætter han åbenhed og nysgerrighed over for verden mest.

View all posts →