Hvad er kortsortering i UX? | UX forskning #22

Kender du en UX-forskningsmetode kaldet kortsortering? I dag vil vi fortælle dig, hvordan kortsortering kan være nyttig for forskere og brugeroplevelsesdesignere. Du vil også vise fordele og ulemper ved kortsortering, demonstrere et eksempel samt præsentere de forskellige typer og deres karakteristika.

Kortsortering i UX – indholdsfortegnelse:

1. Hvad er kortsortering?
2. Fordele og ulemper ved kortsortering
3. Hvordan udfører man kortsortering?
4. Typer af kortsortering
5. Sammenfatning

Hvad er kortsortering?

Kortsortering er en forskningsmetode, hvor deltagerne grupperer emner på en måde, der er logisk for dem. Typisk udfører UX-forskere kortsortering ved at skrive emner på individuelle kort, bede brugerne om at sortere relaterede emner i grupper og derefter navngive hver gruppe (eller tildele den en kategori). Kortsortering giver indsigt i en brugers tankegang, dens funktioner eller hvordan de mener, det bør fungere. Denne forskningsmetode hjælper UX-forskere og designere med at formulere en informationsarkitektur, der er mere intuitiv for brugeren og nem at navigere i.

Fordele og ulemper ved kortsortering

Som enhver anden forskningsmetode – er kortsortering ikke perfekt, den har fordele og ulemper, som det er værd at huske på. En af de største fordele er dens enkelhed – kortsortering er en simpel øvelse, relativt nem for forskere at organisere, og let for deltagerne at forstå.

Metoden er også relativt billig – uanset om det er en desktop-undersøgelse (f.eks. med farvede post-it-noter) eller udført ved hjælp af online værktøjer, er omkostningerne ved at udføre den normalt lave. Kortsortering er også meget effektiv, da den giver tilstrækkelige nyttige data på kort tid. Den sidste store fordel, vi vil nævne, er, at metoden er baseret på præcise indsigter fra vores faktiske brugere.

På den negative side kan kortsortering give inkonsekvente data – de opnåede resultater kan variere meget fra deltager til deltager. Den har også nogle begrænsninger – ved at fokusere på etiketter og kategorisering giver den ikke feedback på, hvordan brugerne opfatter det faktiske indhold eller hvordan det relaterer sig til de faktiske opgaver, de udfører. Det er også værd at huske, at analysen af resultaterne fra denne undersøgelse er tidskrævende. Mens brugerne hurtigt sorterer kortene, tager det meget længere tid at analysere dataene.

Hvordan udfører man kortsortering?

For at udføre kortsortering skal du starte med at vælge et sæt emner/ord, der skal grupperes. Dette sæt bør indeholde mellem 40 og 80 emner, og hvert af dem skal skrives på et separat kort. Forsøg at undgå emner, der indeholder de samme ord – ellers kan deltagerne have en tendens til ubevidst at kombinere disse emner til én gruppe. Din opgave er at kombinere kortene (emnerne) i grupper, der er logiske for dig. Start med at blande kortene og give dem til deltagerne. Bed dem om at se på kortene et ad gangen og kombinere dem i grupper. Nogle grupper kan være store, andre små.

Hvis deltagerne er usikre på et kort eller ikke ved, hvad det betyder, kan du lægge det til side eller muligvis vende tilbage til det senere. Giv dem besked om, at de kan ændre mening undervejs – de kan for eksempel flytte kort fra én bunke til en anden, kombinere to bunker til én større, eller opdele en bunke i flere nye. I næste trin giver brugeren grupperne navne.

Efter at have delt emnekortene op i grupper, bed deltagerne om at skrive deres foreslåede navne til grupperne. Dette vil give dig nogle idéer til navigationskategorier, men husk, at disse kun er retningslinjer for dig som designer – forvent ikke, at deltagerne skaber endelige kategorinavne til siden.

Efter at have delt kortene og navngivet grupperne, kan du (men behøver ikke) bede deltagerne om at forklare, hvorfor de oprettede og navngav grupperne på den måde. Spørg, om der var nogen emner, der var særligt svære at tildele en kategori, om der var emner, der passede ind i mere end én gruppe, og hvad de synes om eventuelle emner, der blev efterladt usorteret.

Hvis du er interesseret i at lære mere om brugernes ræsonnering, kan du også bede dem om at “tænke højt” under hele undersøgelsen. Dette vil give detaljerede oplysninger, men vil også kræve mere tid til analyse. Husk, at du kan anmode dine deltagere om at skabe mere praktiske gruppestørrelser, hvis det er nødvendigt. Du bør ikke pålægge dem noget under den indledende sortering, men efter den indledende opsummering kan du foreslå for eksempel at opdele én stor gruppe i flere mindre.

Gentag kortsortering med omkring 15-20 deltagere. Dette er et tilstrækkeligt antal deltagere til at opdage mønstre i brugernes tankemønstre.

Når undersøgelsen er afsluttet, og alle data er indsamlet, er det tid til at analysere dem. Se efter almindelige grupperinger, kategorinavne eller temaer, og emner, der ofte blev kombineret. Hvis du bemærker, at nogle emner ofte blev lagt til side, skal du afgøre, om dette skyldes uklare kortnavne eller indhold, der syntes at være urelateret til de andre temaer. Kortsortering vil hjælpe dig med at forstå, hvilket system for organisering der vil være mest effektivt for dine brugere.

Typer af kortsortering

Vigtige forskelle i kortsortering inkluderer, om brugerne kan oprette deres kategorinavne eller få dem pålagt; om en moderator leder sessionen, eller om det er en umodereret undersøgelse; og om undersøgelsen udføres på papir eller med et online værktøj. Hver type har selvfølgelig visse fordele og ulemper.

1. Åben kortsortering vs. lukket kortsortering

Åben kortsortering er den mest almindelige variant af denne undersøgelse (det er forløbet af klassisk åben kortsortering, som vi beskrev i det foregående afsnit – “hvordan udfører man kortsortering?”). I åben kortsortering er brugerne frie til at tildele deres navne til grupperne – bunker af kort, som de arrangerede et øjeblik tidligere.

Lukket kortsortering er en variation, hvor brugerne får et forudbestemt sæt kategorinavne og bliver bedt om at organisere individuelle kort i disse forudbestemte kategorier. Lukket kortsortering afslører ikke, hvordan brugerne opfatter og grupperer et sæt emner. I stedet bruges det til at vurdere, om den eksisterende kategoristruktur logisk forbinder sig til indholdet fra brugerens perspektiv. En kritik af lukket kortsortering er, at det kun tester brugernes evne til at matche indhold til den korrekte kategori – hvilket for brugerne kan føles mere som at løse et puslespil end naturligt at matche indhold til kategorier. Således afspejler metoden ikke den naturlige måde, brugerne gennemser indhold.

2. Modereret vs. umodereret kortsortering

Den anden opdeling er mellem modereret og umodereret kortsortering. Modereret kortsortering inkluderer den opsummering, der er beskrevet ovenfor, og at tænke højt under sorteringen – så under undersøgelsen giver deltageren løbende kommentarer, fortæller, hvad de laver, deler deres tanker, og til sidst forklarer, hvorfor de traf de beslutninger, de gjorde, og ikke andre. At inkludere dette trin under undersøgelsen er en fantastisk måde at få kvalitative indsigter i brugernes ræsonnering for deres gruppering. Hvis det er nødvendigt, kan du stille yderligere spørgsmål og spørge om specifikke kort for bedre at forstå deres tankegang.

Umodereret sortering involverer derimod brugere, der selv tildeler kort til grupper, ofte med et online værktøj og uden nogen interaktion med moderator. Dette er bestemt hurtigere og billigere end modereret kortsortering, da det ikke kræver, at forskeren taler med hver bruger individuelt. Ikke-modereret kortsortering kan derimod være nyttig som et supplement til modererede kortsorteringssessioner.

3. Papir vs. digital kortsortering

Den sidste opdeling, vi vil præsentere, er “papir” kortsortering vs. udførelse ved hjælp af teknologi. Papir kortsortering er langt den mest traditionelle form for kortsortering. Emner skrives på kort, og brugerne bliver bedt om at danne grupper. Den største fordel ved papir kortsortering er, at deltagerne ikke skal lære at bruge noget værktøj, da alt, hvad de skal gøre, er at stable kortene på et bord.

Det er en simpel fleksibel proces: brugerne kan flytte kort rundt efter behov, og endda starte forfra, hvis det er nødvendigt. Det er også lettere for folk at håndtere et meget stort antal kort på et stort bord end at håndtere mange objekter på en computerskærm (som ofte ikke engang kan vise alt i én visning). Ulempen ved at sortere papirkort er, at forskerne skal dokumentere hver deltageres valg manuelt – hvilket gør analysen potentielt lang og kedelig.

Digital kortsortering anvender software eller et webbaseret værktøj til at simulere emnekort, som deltagerne trækker og slipper i valgte grupper. Denne metode er generelt den nemmeste for forskerne, da softwaren automatisk kan analysere resultaterne fra alle deltagere og afsløre, hvilke emner der oftest blev grupperet, hvilke kategorinavne brugerne oprettede, og sandsynligheden for at parre to emner. Ulempen er, at brugervenligheden af værktøjet kan påvirke sessionens succes – mangel på tekniske færdigheder eller teknologiske problemer kan forårsage frustration og endda forhindre brugerne i at skabe præcis de grupper, de ønsker.

Sammenfatning

Kortsortering kan derfor – afhængigt af projektets behov – tage meget forskellige former. På denne måde kan undersøgelsen tilpasses projektets og forskningsteamets behov og kapaciteter, afhængigt af dine tidsressourcer, budget eller etablerede forskningsmål og spørgsmål. Denne metode kan være en fantastisk måde at udforske brugerens tankegang og se, om kategorier og gruppering, der virker logiske og ordnede for produktudviklere, forskere og UX-designere, også er lige så intuitive for deres reelle brugere.

Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier-fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest, TikTok.