Hvordan man gennemfører brugerinterviews? | UX forskning #17

Ved du, hvad brugerinterviews handler om i forskning? Hvis ikke, så tag et kig på vores artikel om dybdegående individuelle interviews for at lære om de forskellige typer af brugerinterviews, deres fordele og ulemper samt hvordan man gennemfører sådan forskning. Individuelle interviews er en af de mere populære forskningsmetoder inden for UX, så det er værd at vide så meget som muligt om dem.

Hvordan gennemfører man brugerinterviews? – indholdsfortegnelse:

1. Hvad er brugerinterviews?
2. Typer af brugerinterviews
3. Hvordan forbereder man sig til brugerinterviews?
4. Hvordan modererer man brugerinterviews?
5. Sammenfatning

Hvad er brugerinterviews?

Brugerinterviews (også kaldet individuelle dybdegående interviews (IDI’er) i UX-forskning) er samtaler med en enkelt deltager, der normalt varer 30 til 60 minutter, hvor forskeren stiller spørgsmål om et emne af interesse for at få en dybere forståelse af deltagernes holdninger, overbevisninger, ønsker og erfaringer med det produkt, der undersøges. Da interviewene foregår live (enten online eller personligt), kan moderatorer nemt spotte verbale og non-verbale signaler, reagere på dem i realtid, stille yderligere spørgsmål og grave dybere ind i det emne, der undersøges.

Den åbne, interaktive natur af interviews fører ofte til uventede data, som ellers ville være svære at opnå. Brugerinterviews i UX-forskning er en relativt hurtig og nem måde at indsamle kvalitative data om brugere – deres holdninger, adfærd og følelser. De har også den værdifulde fordel, at de kombinerer godt med næsten enhver anden forskningsmetode – alt for at grave dybere i de problemer og tendenser, der er lært fra kvalitativ spørgeskemaanalyse, forstå beslutninger truffet under kortsorteringsstudier eller supplere information fra fokusgrupper.

Typer af brugerinterviews

Blandt brugerinterviews kan vi skelne mellem generative, kontekstuelle og kontinuerlige interviews.

Generative interviews er den mest populære type og vi vil hovedsageligt fokusere på dem i denne artikel. De er sandsynligvis den bedste måde at uddybe vores viden om vores brugere. De er nyttige tidligt i designprocessen. De er strukturerede af natur, så de ikke er kaotiske brainstormingsessioner, men effektive interviews til at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at besvare specifikke og praktiske forskningsspørgsmål (selv om forskningsspørgsmålene på dette tidlige stadium af processen er ret brede).

Kontekstuelle interviews er en særlig type semi-struktureret interview, der giver forskerne indsigt i brugskonteksten. Disse interviews finder sted i brugerens naturlige miljø (i kontekst), så brugeren kan føle sig mere komfortabel end hvis mødestedet var for eksempel et laboratorium eller en virtuel opsætning. Under kontekstuelle interviews stillede forskerne deltagerne spørgsmål, mens de udførte specifikke opgaver. Dette kunne være at observere en deltager i hans eller hendes faktiske arbejdsområde, eller moderere en brugervenlighedstest og stille spørgsmål, mens brugerne interagerer med siden ved hjælp af deres computer eller telefon.

Den sidste metode, der diskuteres, er kontinuerlige interviews, som gennemføres regelmæssigt, f.eks. ved at afsætte en bestemt tid hver uge til at kontakte en bestemt deltager. Formålet med kontinuerlige interviews er at opretholde kontakt med de vigtigste brugere – kunderne. Det er dog værd at huske, at feedbacken fra kontinuerlige interviews kan være lidt mere diffus end feedback fra andre, mere målrettede forskningsmetoder.

Hvordan forbereder man sig til brugerinterviews?

Brugerinterviews, ligesom alle de andre forskningsmetoder, vi diskuterer, bør begynde med at definere et forskningsspørgsmål, der er specifikt, gennemførligt og praktisk.

I næste skridt, tag dig af interviewscenariet. Forbered et sæt spørgsmål, som du vil stille deltagerne. At have en sådan liste hjælper med at holde samtalen flydende og giver et godt grundlag for at tage noter og organisere data under og efter interviewet. Husk, at et brugerinterview ikke er en forhør – et sådant scenarie kan være en god guide for moderator, så længe det er fleksibelt og giver plads til spontane, åbne svar og opfølgende spørgsmål.

Her er nogle tips til, hvordan man kan skabe spørgsmål til et interviewscenarie:

• Stil spørgsmål, der fokuserer på tidligere adfærd mere end på hypotetiske scenarier (f.eks. “Hvordan håndterede du … ” i stedet for “Hvad ville du gøre, hvis …”).
• Stil åbne spørgsmål, der giver deltagerne mulighed for at uddybe deres svar og udtrykke deres egne meninger (f.eks. “Hvad synes du om…” i stedet for “Er du enig i udsagnet, at…”).
• Begræns dine egne fordomme og antagelser. Et interview kan lide under forskerens top-down antagelser eller fordomme. For at holde dig ansvarlig for dine antagelser og forudindtagede ideer, så prøv at holde spørgsmål centreret omkring ord som “hvordan”, “hvorfor” og “hvad.” Dette vil naturligt guide interviewpersonens egne meninger og svar.
• Forbered dig på at stille spørgsmål vedrørende dine antagelser. Generative interviews er kun nyttige, hvis du lader ideer flyde og dukke op.
• Forvent forskellige svar på nøglespørgsmål og lav en liste over mulige opfølgende spørgsmål, der vil hjælpe dig med at uddybe et område og styre samtalen i interessante retninger. Tænk også over, hvordan du vil holde samtalen flydende, hvis deltageren slet ikke har et svar på dit spørgsmål.
• Forvent forskellige samtalestile og personligheder. Nogle deltagere vil blive snakkesalige, andre, hemmelighedsfulde.
• Undgå ledende spørgsmål. Ledende spørgsmål forbereder deltageren på at svare på en bestemt måde, hvilket antyder det “korrekte” svar (f.eks. “Hvorfor mener du, at vores produkt er en god løsning”).

Med forskningsspørgsmålet og interviewscenariet defineret, er det tid til at rekruttere forskningsdeltagere. Du bør overveje “Hvem er sandsynligvis i stand til at give de svar, jeg leder efter?”. Lav derefter en liste over de karakteristika, som denne person sandsynligvis vil have. Denne liste vil være grundlaget for at skabe en deltagerprofil og gennemføre en screeningsundersøgelse. Vi har skrevet mere udførligt om deltagerrekruttering i denne artikel.

Efter en vellykket rekruttering, planlæg en tidsplan for interviews. Deres tid kan variere afhængigt af dine behov og muligheder, men i gennemsnit tager en session omkring 30-45 minutter. I de fleste tilfælde er dette nok tid til at give et par minutter til opvarmning og et omfattende interview. Samtidig er det kort nok til, at det er nemt at planlægge et sådant interview og ikke vil tage for meget af forskerens eller deltagerens tid.

Husk at kommunikere passende med studie-deltagerne. For at hjælpe deltagerne med at huske datoen for interviewet og komme til det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, send dem en e-mail med de vigtigste oplysninger: tid, dato og sted for studiet, præsenter det generelle emne for studiet og inkluder dine kontaktoplysninger.

Hvordan modererer man brugerinterviews?

Tilstrækkelig forberedelse til undersøgelsen og scenarietestning er et afgørende trin, der kræver solid forberedelse. For at sikre, at alt går efter planen, skal du altid teste de værktøjer, du planlægger at arbejde med. Test den software, du vil køre, sørg for, at den ikke har brug for opdatering, tjek din internetforbindelse og oplad dine enheder, hvis det er nødvendigt.

Også sørg for, at dit studieområde, eller i det mindste dit skrivebord, er pænt, samt din baggrund, hvis du interviewer på afstand. Dette vil gøre det muligt for både dig og interviewpersonen at fokusere bedre. Tjek også, om alle de materialer, du har brug for – filer, billeder, hjemmesider, fysiske prototyper osv. – er organiseret og altid lige ved hånden. Når du har alle disse elementer i orden, er det tid til at starte brugerinterviews.

Begynd interviewet med at introducere dig selv. Forklar kort årsagen til interviewet og den forventede varighed – den person, du taler med, kender måske allerede alt dette fra din tidligere kommunikation, men formidle altid kort denne information i begyndelsen af interviewet. Sørg for, at deltageren føler sig komfortabel. Etabler et bånd, forsikre om, at der ikke er rigtige eller forkerte svar, og varm ham eller hende op med en kort snak (hvis kun om vejret) for at lære hinanden bedre at kende og løsne op lidt.

Husk, at det hele handler om at opbygge tillid, ikke om at blive venner. Giv respondenten en følelse af sikkerhed og selvtillid, når de svarer. Tal langsomt og klart. Før du formelt begynder, spørg interviewpersonen, om de har spørgsmål, og hvis muligt, giv et specifikt svar.

Begynd interviewet med enkle og generelle spørgsmål, der er lette at svare på og ikke dømmende eller ledende. Efterhånden som respondenten åbner op, skal du gradvist bevæge dig mod de mere specifikke spørgsmål, der kræver mere udførlige svar. Husk at stille yderligere spørgsmål: hvis noget er uklart – bed om en forklaring, hvis du vil gå mere i dybden – opfordre deltageren til at uddybe tanken. Vær ikke genert med at stille spørgsmål, der virker åbenlyse, eller som du tror, du kender svaret på. Det er værd at huske, at akavede pauser ikke er usædvanlige under brugerinterviews. Du skal vænne dig til det.

Også, skynd dig aldrig en deltager – efter du er færdig med at tale, lad det “hænge i luften” i et par sekunder længere end hvad der er normalt og komfortabelt for dig (f.eks. prøv at tælle til 5 i dit sind, før du svarer). Der kan være en situation, hvor deltageren udfylder denne stilhed på egen hånd og udvider sit svar. Hvis han eller hun ikke gør dette, kan du være sikker på, at du har givet dem nok tid, og du kan gå videre.

I din karriere som forsker vil du før eller senere støde på en respondent, der har meget at sige (eller endda for meget at sige). Hvis deltageren begynder at afvige fra det stillede spørgsmål eller unødigt forlænge svaret, skal du være forberedt på diplomatiske at vende tilbage til emnet. Lad ikke interviewet trække ud betydeligt, da både du og din interviewperson skal respektere hinandens tid.

Hvis det er nødvendigt, kan du altid planlægge at fortsætte interviewet på et andet tidspunkt. Efter det sidste spørgsmål og svar, husk at takke deltageren for hans eller hendes tid og værdifulde information, der vil hjælpe i det videre projektarbejde. Spørg også, om han eller hun har kommentarer, spørgsmål eller noget at tilføje fra dig til sidst.

Sammenfatning

Brugerinterviews er en af de mest populære forskningsmetoder inden for UX, og ikke underligt – et 1:1 interview kan give os en masse værdifuld information om ikke kun kundens meninger og følelser om produktet, men også om deres adfærd, motivationer eller fordomme. Det er værd at tage sig tid til at forberede sig ordentligt til interviewet og sikre, at det forløber glat (uden forsinkelser, tekniske problemer eller ugunstige miljøforhold). Vi håber, at de tips, der præsenteres i denne artikel, vil hjælpe dig med at planlægge og gennemføre dybdegående interviews med brugere! Og få det maksimale ud af dem!

Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier-fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest, TikTok.