Hvad er fokusgrupper i forbindelse med brugeroplevelsesforskning? Læs denne artikel for at blive bekendt med denne forskningsmetode, se dens fordele og ulemper, vide hvornår man skal bruge den og forstå moderatorens rolle i at lede fokusforskning.
En fokusgruppe er en modereret, 1 eller 2 timers samtale med en gruppe på 5 til 10 deltagere, hvor moderator stiller deltagerne spørgsmål vedrørende et bestemt forsket emne. Det er et nyttigt værktøj til at lære om brugernes holdninger, overbevisninger og reaktioner på produktet. Fokusgrupper kan nogle gange vise sig at være mere effektive end 1:1 forskningsmetoder som individuelle dybdegående interviews. Der er dog en risiko for, at deltagerne vil påvirke hinanden eller være bange for at dele deres følelser og tanker i et forum.
Det er en god måde at få information, som deltagerne ikke helt ønsker at dele under et individuelt interview eller en undersøgelse. At være i en lille gruppe af jævnbyrdige gør mange mennesker mere komfortable med at tale og udtrykke sig, selv om svære eller personlige emner. Interaktioner mellem medlemmerne af fokusgruppen kan afsløre tidligere ukendte ideer eller problemer hos brugerne.
Men når man beslutter at gennemføre en fokusgruppe, er det vigtigt at anerkende dens ulemper og faldgruber. For det første indsamler fokusgrupper data fra deltagernes ord, ikke handlinger. Folk forudsiger ofte forkert deres adfærd eller farver deres oplevelser af fremtiden. Dette fører til et gab mellem udtrykt holdning og faktisk adfærd, som kan vokse endnu mere gennem gruppepres.
Fokusgrupper resulterer også i det, der kaldes “groupthink.” Dette betyder, at gruppedynamik kan påvirke en persons opfattelser og beslutningstagning, hvilket resulterer i ubevidst underkastelse af hele gruppens meninger.
En anden vigtig ulempe er, at mere dominerende personligheder kan overskygge de andre deltagere i undersøgelsen. I et gruppe miljø kan ekstroverte eller stærke modstandere af en bestemt løsning nemt overtage hele samtalen. En eller to indflydelsesrige og overbevisende deltagere kontrollerer ofte diskussionen og påvirker tankerne og meningerne hos andre. I en fokusgruppe kan stemmerne fra mere stille, mindre åbensindede personer forblive uhørte og overset. Som UX-forsker skal du også være opmærksom på, at succesen af en fokusgruppe i høj grad afhænger af moderatorens evner. Effektiv moderering af en fokusgruppe kræver færdigheder og erfaring.
På trods af de mange nævnte ulemper kan fokusgruppeforskning vise sig at være nyttig. Fokusgruppe dynamik er en fantastisk måde at lære om vores brugeres opfattelser, da gruppediskussioner kan afsløre ting, som et individuelt interview ikke vil opdage. Det er værd at overveje denne forskningsmetode for at afklare forskningsspørgsmål meget tidligt i et projekt, dvs. når vi ønsker at finde ud af, hvordan folk taler om et problem/produkt/oplevelse i en gruppe, eller når vi ønsker at finde ud af brugernes meninger, holdninger og præferencer efter at have testet en prototype.
I forberedelsen til at gennemføre en fokusundersøgelse, skal du stille dig selv flere spørgsmål:
At definere forskningsmål er, ligesom med enhver metode, særligt vigtigt. At springe dette trin over kan føre til, at forskere bruger fokusgrupper til at finde svar på de forkerte spørgsmål. Så før du tager dig tid til at rekruttere deltagere, og planlægger og gennemfører undersøgelsen, skal du sikre dig, at en fokusgruppe er den rigtige forskningsmetode, der vil opfylde dine forventninger, besvare dine spørgsmål og hjælpe dig gennem designprocessen. Beslut, om en sådan forskningsmetode vil hjælpe dig med at få svar på de forskningsspørgsmål, du stillede tidligere.
Et andet vigtigt skridt i forberedelsen til at afholde en fokusgruppe er at bestemme, hvor gruppen vil mødes. Hvis det er online, skal du oprette en dedikeret platform eller bruge eksisterende løsninger. Linket til mødet skal derefter sendes til deltagerne med instruktioner til at deltage. Det er også en god idé at bede dem om at teste på forhånd, om linket fungerer, og at tjekke kamera og mikrofon for at undgå senere tekniske problemer og vanskeligheder under mødet.
I tilfælde af en fysisk undersøgelse kan det allerede være mere udfordrende at bestemme et mødested. Lokalet skal opfylde grundlæggende betingelser: let tilgængeligt, i en overkommelig beliggenhed, komfortabelt og stille, og stort nok til at rumme det planlagte antal deltagere.
Derudover skal du huske at matche lokalet med deltagerne og emnet for undersøgelsen. Det kan være et konferencerum på et kontor, en forelæsningssal eller et byfællesskab. Miljøet skal være naturligt og neutralt for de personer, der bliver undersøgt. Før du træffer et endeligt valg, skal du tjekke, om det er let at nå, har ledige parkeringspladser, toiletter samt elevator og varme/aircondition (afhængigt af sæsonen). Hvis du rekrutterer personer med handicap, skal du sikre dig, at mødestedet er venligt over for dem og tilpasset deres behov. For at gennemføre en effektiv undersøgelse skal du også tage hensyn til omgivelserne – det skal være stille og roligt.
Et andet vigtigt aspekt af forberedelsen er valget af en moderator. En moderator er en person med højt udviklede kommunikationsevner. Han eller hun skal også være en god lytter, der samtidig kontrollerer deltagerne og får diskussionerne tilbage på sporet.
Moderatorens opgave er at finde en balance mellem selvtillid og tilbageholdenhed for at lette samtalen på en bestemt måde uden at kvæle deltagerne. En god moderator har erfaring med at gennemføre interviews, har en god hukommelse for navne, kan fange detaljer, er energisk og entusiastisk og har erfaring relateret til det undersøgte emne.
Med forskningsplanen og lokationen klar, er det tid til at rekruttere deltagere til fokusgruppen. Som med andre forskningsmetoder er det første skridt i rekrutteringen at identificere de nødvendige deltagere – det vil sige, hvem der vil besvare vores forskningsspørgsmål? For at en diskurs skal give nyttige indsigter, skal dens deltagere have noget til fælles. Når du opretter screeningsundersøgelser, skal du altid tænke på kriterierne for deltagelse i undersøgelsen.
Hvor mange deltagere og hvor mange fokusgrupper er nødvendige for at få værdifulde undersøgelsesresultater? I teorien, jo flere grupper du har, jo flere ideer og meninger vil du samle – men dette er kun sandt op til et vist punkt. Hvor mange grupper du har brug for til en undersøgelse afhænger af dit budget, antallet af forskellige deltagere, du ønsker at inkludere, samt de geografiske områder, du ønsker at dække. Forsøg at rekruttere op til 3 til 6 grupper, afhængigt af dine forskningskrav. Husk, at gruppestørrelse påvirker gruppedynamik – hvis der er for få deltagere, kan diskussionen ikke udvikle sig, mens ikke alle sandsynligvis vil blive hørt i en for stor gruppe.
Fokusgrupper involverer normalt mellem 5 og 10 deltagere
– selvfølgelig kan de i særlige tilfælde have så få som 3 deltagere. Det anbefales dog ikke at overskride 10 deltagere. En så stor gruppe vil tage mere tid og kræve mere indsats fra moderatorens side, og der er den førnævnte risiko for at efterlade nogen ude og ikke høre alle deltagerne. Husk også at give deltagerne en incitament for at takke dem for deres tid og hjælp med undersøgelsen.Efter at have sorteret tekniske problemer og planlægningsfasen, kan vi gå videre til forskningssessionen. Vi har forberedt nogle tips – som er gode praksisser for moderering af en fokusgruppe.
Fokusgrupper er en interessant (og sjældent brugt) forskningsmetode, der, når den gennemføres godt, kan give værdifulde data. Husk dog, at det undersøger meninger – ikke adfærd. Før du vælger denne metode, skal du sikre dig, at det er noget, du har brug for, og som vil hjælpe dit produkt. Hvis du beslutter at gennemføre en fokusgruppe, skal du sørge for at forberede dig ordentligt, oprette en god forskningsplan, finde et passende lokale og vælge en erfaren moderator – god forberedelse til undersøgelsen er allerede halvdelen af kampen.
Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier-fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest, TikTok.
En grafisk og UX-designer, der formidler i design, hvad der ikke kan formidles med ord. For ham har hver anvendt farve, linje eller skrifttype en betydning. Passioneret omkring grafisk og webdesign.
Hver leder har mål som at opbygge et team, der leverer passende høje resultater, opnå…
Social media reklamekampagner, direkte kontakt under branchebegivenheder, tilbud om uddannelsesmaterialer for at øge viden og…
Flere mindre begivenheder udgør en Sprint i Scrum. Sprints danner igen sammen en vej, der…
Modtagere griber oftere og oftere efter videomateriale. Skriftlige former bliver mindre populære. Traditionelle bloggere forsøger…
Copywriting er blevet et ekstremt populært erhverv i de seneste tider. Der er flere og…
Får du nogensinde følelsen af, at dagen er for kort til at gøre alt det,…