Undersøgelsesforskning | UX-forskning #21

Undersøgelsesforskning er en veletableret, populær UX-forskningsmetode. I denne artikel vil du lære om deres fordele og begrænsninger, og du vil se, hvordan man korrekt forbereder en undersøgelse med nogle online værktøjer, vi anbefaler. Med vores tips vil du helt sikkert kunne udarbejde en solid undersøgelse, gennemføre en frugtbar spørgeskemastudie og opnå værdifulde data.

Undersøgelsesforskning — indholdsfortegnelse:

1. Hvad er undersøgelsesforskning?
2. Hvornår skal man anvende undersøgelsesforskning?
3. Fordele og begrænsninger ved undersøgelsesforskning
4. Forberedelse af en undersøgelse og gennemførelse af spørgeskemaet
5. Sammenfatning

Hvad er undersøgelsesforskning?

Undersøgelsesforskning er en populær kvantitativ UX-forskningsmetode, hvor respondenter anonymt giver svar på spørgsmål. Selve processen med at udforme undersøgelser, offentliggøre og indsamle data bør ikke udgøre meget vanskelighed for en UX-forsker. I øjeblikket er der mange gratis skabeloner tilgængelige online, der gør processen lettere.

Undersøgelsesforskning hjælper med at bekræfte brugernes indtryk af det undersøgte produkt — og dermed identificere deres problemer. Husk dog, at spørgeskemaer kun identificerer tendenser og generelle bekymringer. I de fleste tilfælde kræver spørgeskemaer yderligere kvalitativ forskning, såsom individuelle interviews, fokusgrupper eller andre metoder tilpasset ens behov og kapaciteter.

Hvornår skal man bruge undersøgelser i UX-forskning?

Undersøgelsesforskning har forskellige anvendelser. Blandt andet er de nyttige, hvis du:

• vil vide meningen fra en stor gruppe om et givet emne
• er interesseret i den demografiske mangfoldighed blandt vores respondenter
• vil diagnosticere generelle tendenser eller problemer hos vores brugere
• ikke har tid, menneskelige ressourcer, budget eller kapacitet til mere engagerende forskningsmetoder
• har brug for statistiske data baseret på en stor gruppe mennesker (f.eks. til at præsentere for interessenter og overbevise dem om vigtigheden af et problem)

Undersøgelser forbedrer primært den indledende fase af UX-forskningsprocessen, da de hurtigt giver data om, hvorvidt man skal bekræfte eller afkræfte en given tese. De hjælper med at undersøge generelle tendenser og adfærd for at styre videre forskning. De afslører brugernes bekymringer for at indikere den vej, projektteamet bør tage, når der udføres mere forskning og projektet i sin helhed.

Fordele og begrænsninger ved undersøgelsesforskning

Undersøgelsesforskning har en rimelig andel af venner og fjender. Deres ubestridelige fordel er pålidelighed og hurtighed, da du kan få meninger i situationer, der kræver hurtige beslutninger. De er hurtige, billige og ukomplicerede — den mest problematiske del er bestemt deres forberedelse, at stille de rigtige spørgsmål, sikre, at de er lette at forstå, og holde sig til den optimale længde af hele formularen. En undersøgelsesforskning giver dig mulighed for at indsamle en stor mængde data på en relativt kort periode, hvilket giver et solidt grundlag for videre forskning, fordybelse og analyse af de emner, som respondenterne rejser.

Undersøgelser er også relativt nemme at gennemføre. Rekruttering af deltagere er ikke svært (så længe vores målgruppe ikke er en meget specifik niche) – det er nok for eksempel at dele et link til en online undersøgelse i en Facebook-gruppe eller sende det via e-mail til en database af kontakter (kunder). En anden ubestridelig fordel ved undersøgelser, fra respondenternes side, er den lille indsats, de kræver.

Folk udfylder undersøgelsen med lille indsats: de gør det derhjemme eller endda på farten (på en mobil enhed), og dets udfyldelse overstiger normalt ikke 15 minutter. Derudover er sådanne undersøgelser anonyme, hvilket giver respondenten mulighed for at udtrykke sin ærlige mening uden frygt for dom (hvilket ofte er et problem for brugerne, f.eks. ved individuelle interviews eller fokusgrupper).

På trods af de mange fordele – er undersøgelsesforskning ikke den ideelle forskningsmetode og vil ikke fungere i alle tilfælde. For eksempel, når vi ikke er interesseret i at studere tendenser, men for eksempel holdninger og motivationer – så vil individuelle dybdegående interviews fungere meget bedre. Undersøgelser giver meget generelle data, så hvis vi ønsker at lære brugerne at kende i dybden, vil undersøgelser ikke være tilstrækkelige.

Anonymiteten af en undersøgelse – set som en fordel fra deltagerens synspunkt – kan nogle gange skabe problemer for forskerne, da det får respondenterne til at føle sig bekymringsløse, sikre. Uden konsekvenser kan de springe nogle spørgsmål over, give stødende, usande eller hånende svar. Dette forlænges analysen af undersøgelsesdataene, da det i starten forpligter til omhyggeligt at vælge svar, der er værdifulde i konteksten af vores projekt.

Forberedelse af undersøgelsen og gennemførelse af spørgeskemaet

Når du forbereder en undersøgelse, er det en god idé allerede at have forskningsmålene specificeret og kende det generelle område/problem, vi ønsker at studere – undersøgelsen er beregnet til at teste vores tese. Vi bør også have et bredt billede af vores persona forberedt – hvem er vores ideelle bruger, hvad er deres alder, placering, karakteristiske træk, adfærd samt problemer.

Først og fremmest skal du designe et sæt spørgsmål – dit spørgeskema bør primært indeholde lukkede spørgsmål (nemmere for respondenten at vælge, og hurtigere for UX-forskeren at analysere). Semi-lukkede og åbne spørgsmål bør komme i moderation og balancere de lukkede. Husk at holde undersøgelsen kort. Vær opmærksom på formuleringen af spørgsmålene og svarene – lange, forvirrende forespørgsler, der indeholder modsigelser, kan skræmme deltagerne væk fra starten eller forårsage distraktion og generere falske svar. I begge tilfælde ender du med korrupte eller utilstrækkelige data. Vælg klart sprog og læg specialiseret ordforråd til side. En god løsning er at gennemføre en pilotundersøgelse, som er et generelt udvalg af den faktiske undersøgelse. Dette vil hjælpe dig med at kontrollere, om dine spørgsmål og svar forstås af respondenterne.

Du kan undersøge personligt, selvom nuværende teknologier favoriserer den fjerntliggende metode (bemærk, at personlige undersøgelser kan fungere godt, for eksempel når man undersøger ældre, der ikke er fortrolige med computere og de online værktøjer, der kræves for at svare). Selve undersøgelsen kan nemt oprettes ved hjælp af online værktøjer – det mest anvendte er Google Forms. Alt, hvad du behøver, er en gratis Google-konto for nemt og intuitivt at oprette en undersøgelse, tilføje betingelser (f.eks. krævet svarvalg, vælge op til 3 svar fra et udvalg af muligheder osv.), generere et link til undersøgelsen og dele det med deltagerne med en anmodning om udfyldelse. Respondenternes svar opdateres i realtid (hvilket vi, som ejere af arket, har et forhåndsvisning af), og Google Forms giver en simpel dataanalyse ved automatisk at generere grafer fra de indsamlede svar. Andre populære (men betalte) værktøjer og platforme til oprettelse af undersøgelser inkluderer Typeform, Interquest og Surveymonkey.

Hver undersøgelse har brug for en metrisk placeret i begyndelsen (spørgsmål om alder, køn, bopæl, uddannelse osv. (afhængigt af vores krav) for at give et filter til kun at klassificere personer, der passer ind i målgruppen for den faktiske undersøgelse.

Ved slutningen af formularen er det almindelig praksis at placere et åbent spørgsmål for at spørge, om respondenten har nogen kommentarer til undersøgelsen eller selve spørgeskemaet, måske noget andet at tilføje. Du kan få nogle værdifulde indsigter – ofte skriver brugerne ting, som vi som forskere ikke engang kunne have tænkt på. Det er også et sted, hvor de kan rapportere fejl og vanskeligheder ved at udfylde undersøgelsen og informere os, hvis for eksempel et spørgsmål var uforståeligt, eller der opstod en teknisk fejl. Dette vil hjælpe med at minimere risikoen for lignende fejl i fremtiden og forstå respondentens synspunkt bedre.

Oprettelse af spørgsmål til undersøgelsen:

• Formuler specifikke spørgsmål og svar
• Skriv enkelt og præcist
• Tilpas spørgsmål til respondentprofilen (spørgsmål rettet mod en gruppe nicheprofessionelle og andre rettet mod gymnasieelever vil lyde forskelligt)
• Husk at tilføje metrikker og filter spørgsmål
• Følg princippet om “mindre er mere” – langt den bedre løsning vil være at oprette en kortere undersøgelse (dette reducerer den tid, respondenterne bruger på at udfylde den, hvilket gør det lettere at analysere de indsamlede resultater)
• Bed deltagerne om kommentarer, generelle indtryk eller anden feedback på forespørgsler. Efterlad også lidt plads til eventuelle yderligere input fra dem.

Sammenfatning

Undersøgelser – korrekt forberedt og gennemført – udgør en nyttig forskningsmetode i UX-processen. Letheden ved deres forberedelse og de relativt lave omkostninger ved gennemførelse har gjort undersøgelser meget populære i lang tid. Husk dog, at de ikke vil fungere i hver situation og skal ledsages af andre, helst kvalitative forskningsmetoder. Husk – en undersøgelse svarer på “hvad”, mens et individuelt interview vil fortælle os “hvorfor”.

Læs også: Hvordan vælger man en forskningsmetode?

Hvis du kan lide vores indhold, så bliv en del af vores travle bier-fællesskab på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, YouTube, Pinterest, TikTok.